Barnets eller den unges adgang til sociale fællesskaber er afgørende for mulighederne for at udvikle og styrke personlige og sociale kompetencer i mødet med omverdenen. At kunne indgå og spejle sig i samfundet bidrager til barnets eller den unges forståelse af sig selv i verdenen og øger livsduelighed – forstået som personlige, sociale og faglige kompetencer, som i samspil bidrager til en persons evne til at håndtere udfordringer, fungere alene og i fællesskaber og udvikle sig i mødet med omverdenen. Formålet er at bidrage til, at barnet eller den unge får opbygget kompetencer til at leve et selvstændigt voksenliv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Sociale fællesskaber kan både findes på anbringelsesstedet og udenfor. I denne anbefaling er der fokus på sociale fællesskaber uden for anbringelsesstedet.
Giv praktisk hjælp og støtte til at deltage i fritidsaktiviteter
Forskning viser, at mange børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, ikke oplever, at anbringelsesstedet hjælper dem med fx at deltage i fritidsaktiviteter, og at mange gerne vil gå til mere i deres fritid, end de gør. Det gælder særligt børn og unge, der bor på børne- eller ungehjem. Det er derfor væsentligt, at både børne- og ungerådgiveren, plejeforældre og medarbejdere på børne- eller ungehjem afsøger barnets eller den unges ønsker og sikrer, at der ydes praktisk hjælp og støtte, så de kan få afprøvet deres ønsker til fritidsaktiviteter. Det kan også være, at de allerede har en fritidsaktivitet, som de er glade for og derfor skal støttes til at fastholde.
Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, peger selv på, at et godt fritidsliv er en vigtig nøgle til en god anbringelse, fordi det giver mulighed for at indgå i fællesskaber med børn og unge, der har andre opvækstbetingelser end dem selv. Det at indgå i socialt samspil og være sammen med andre, som ikke har erfaringer med anbringelse, giver blik for og erfaring med flere forskellige identitetsmuligheder. Barnet eller den unge erfarer, at der er mange måder, ”man kan være på”, og det kan fungere som en beskyttende mekanisme og styrke deres mentale modstandskraft. Derfor er det vigtigt, at de nære voksne støtter og tilskynder til deltagelse i fritidsaktiviteter uden for anbringelsesstedet.
Virtuelle fællesskaber og digital adfærd
Virtuelle fællesskaber er en vigtig hverdagslivsarena for børn og unge – også for dem, som er anbragt. Virtuelle fællesskaber kan som fysiske fællesskaber både være positive og negative. Flere undersøgelser viser, at det for børn og unge i udsatte positioner er særlig vigtigt, at de voksne omkring dem understøtter dem i at deltage i og opretholde sunde sociale fællesskaber, hvor de kan have positive oplevelser med jævnaldrende. Børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, har i særlig grad brug for guidning og støtte til at indgå i virtuelle fællesskaber. De voksne har derfor et særligt ansvar for at støtte dem i digital adfærd og guide dem i håndtering af eventuelt skadelige fællesskaber, hvor de risikerer at blive krænket eller udnyttet.
Formidling af social og kulturel kapital
De voksne omkring barnet eller den unge bidrager til dannelse og omverdensforståelse blandt andet ved at tale med dem om aktuelle dagsordener i samfundet. Denne overføring af social og kulturel kapital giver på sigt børnene og de unge forudsætninger for at kunne begå sig i samfundslivet.
De nære voksne bør derfor aktivt understøtte børnenes og de unges adgang til sociale og kulturelle tilbud og klæde dem på til at deltage i samtaler om samfundsrelevante og aktuelle emner, fx valg, nyheder, debatter, bøger og kultur. Børn og unge, som er eller har været anbragt, beskriver, at de også derved oplever, at de voksne anerkender deres stemme og ser dem som personer, der kan deltage aktivt i samtaler og fællesskaber på lige fod med andre børn.