Ledelse
For at skabe et mere helhedsorienteret og tværgående fokus anbefales det, at der er et organisatorisk fokus på tværgående koordinering, videndeling og kommunikation på tværs af sektorer, tilbud og forvaltninger, fx mellem myndighed og dagtilbud/skole/uddannelse. Denne koordinering bør på samme tid sikre:
- Kvalitet og de rette indsatser for børn og unge med ADHD og/eller autisme
- En forebyggende, rettidig og effektiv indsats omkring børnene og de unge
Koordination på tværs kan fx understøttes ved at:
- Udpege et koordinerende led eller en koordinator med ansvar for at sikre tværgående koordination omkring målgruppen.
- Udpege en primær kontaktperson for familien, så forældre ikke har den bærende rolle som tovholder.
- Udvikle en systematik for det tværgående samarbejde, fx fast møderække, faste mødefora og systematisk evaluering og tilpasning af indsatser.
- Udvikle fælles sprog på tværs af de fagpersoner, der arbejder sammen omkring det enkelte barn eller den unge, fx ved at arbejde med en fælles forståelse, mål og børne- og ungesyn (se også anbefaling 2).
- Udarbejde korte materialer, som beskriver, hvor forældre og medarbejdere kan henvende sig for at søge råd og vejledning i kommunen.
Der kan fx hentes inspiration ift. koordinering af indsatsen til børn og unge med handicap og deres familier fra Social- og Boligstyrelsens projekt ”Bedre koordination”. Ift. styrkelse af samarbejdet mellem børne- og ungdomspsykiatrien og kommunerne, kan endvidere hentes inspiration fra STIME, som er et tværsektorielt samarbejde omkring børn og unge i mistrivsel.
I forhold til den helhedsorienterede og tværgående indsats for barnet eller den unge anbefales det, at der er særligt fokus på overgange og på at sikre, at viden om eller støtte til barnet eller den unge ikke går tabt i disse overgange. Det anbefales derfor, at samarbejdet på tværs af barnets eller den unges livsarenaer og netværkspersoner sikres - det kan fx være ift. samarbejdet mellem forældre, sagsbehandlere, psykologer, psykiatere og støttepersoner. Da relationsdannelse kan være en udfordring for nogle børn og unge med ADHD og/eller autisme bør der være en særlig opmærksomhed på, at skabe forudsigelighed og tilstræbt kontinuitet med kendte fagprofessionelle i overgangsfaser.
For at understøtte det tværgående arbejde anbefales det, at ledelsen sørger for, at fagprofessionelle, har et relevant overblik over kommunens tilbud og indsatser, samt de muligheder der er for at igangsætte forskellige indsatser for det enkelte barn, den unge eller familien.
Denne opmærksomhed er særlig relevant på tværs af faggrupper, fx på tværs af:
- Skole og myndighed, hvor skolen tidligt kan have kendskab til problemstillinger som følge af diagnosen, fx skolefravær, men ikke har det fornødne kendskab til, hvilke indsatser og tiltag sagsbehandleren kan bidrage med.
- Myndighed og PPR, hvor sagsbehandlere kan have brug for viden fra PPR eller skole om barnet eller den unges funktionsniveau i sammenhæng med opstart af indsatser.
Medarbejder
På medarbejderniveau er det væsentligt, at den enkelte fagprofessionelle kan se og forstår sig selv som del af et bredere samarbejde omkring barnet eller den unge, herunder at der er forståelse for det brede tværgående samarbejde som en nødvendighed for at sikre de bedste udviklingsmuligheder for barnet eller den unge.
Særligt, når der sker overgange og større skift i barnet, den unge eller familiens liv, er det vigtigt med helhedsorienteret fokus og tværgående koordination. Der bør særligt være et sådant fokus ved skift og overgange mellem dagtilbud og skole, skole og uddannelse, diagnosticering i børne- og ungdomspsykiatrien, overgang til det 18. leveår samt overgange, der sker som følge af større ændringer i barnets nære miljøer, fx samlivsophør mellem forældre.
I forbindelse med skift og overgange anbefales det, at der deles viden omkring igangværende og fremtidige indsatser mv., og at der eventuelt foretages en ny afdækning af behov og indsatser til barnet/den unge og familien.
Det anbefales, at der løbende sker en tværfaglig systematisk opfølgning på virkning og udbytte af igangsatte indsatser for at kunne tilpasse disse og imødegå eventuelle udfordringer, som barnet, den unge eller familien oplever. Dette kan ske gennem mødefora med deltagelse af det brede netværk af fagprofessionelle omkring barnet/den unge, fx personale i skole eller dagtilbud, sagsbehandlere, sundhedsfaglige medarbejdere, barnet eller den unge (under hensyn til alder og funktionsniveau) og/eller familie eller andre nære pårørende.
Det anbefales, at der anvendes handleplaner/logbog i forhold til at have overblik over igangværende støtte og indsatser i de enkelte kontekster, samt hvordan disse spiller sammen, fx om de skal udføres i en bestemt rækkefølge, samtidig eller én ad gangen.