Anbefaling 3: Helhedsorienteret og tværgående

Sørg for, at indsatser har et helhedsorientret og tværgående fokus, så barnet, den unge og deres familier oplever en sammenhængende og koordineret indsats.

Med et helhedsorienteret og tværgående fokus understøttes det, at både barn, ung og familie oplever indsatserne som sammenhængende og meningsfulde, og at indsatserne ikke modarbejder hinanden. Via dette sikres det derudover, at barnet eller den unge kan få den rette støtte gennem alle livsfaser og overgange, hvor sidstnævnte for børn og unge med ADHD og/eller autisme og deres familier ofte er særligt udfordrende.

Børn og unge er gennem deres liv en del af mange forskellige kontekster; fra hjem til dagtilbud/skole/uddannelse og fritidsaktiviteter. Ligesom de i løbet af livet har forskellige skift og overgange, fx fra børnehave til skole, senere fra skole til uddannelse og overgangen fra barn til voksen, der betyder ny lovgivning og bringer nye dilemmaer med sig for børnene, de unge og deres familier.

Børn og unge med autisme og/eller ADHD har ofte behov for indsatser, der er relateret til de forskellige problemstillinger og kontekster, de færdes i. Dette gælder allerede fra opsporing og udredning og foregår ofte på tværs af dagtilbud/skole/hjem, PPR, børne- og ungepsykiatri og myndighed. For at sikre, at barnet, den unge og familien oplever en sammenhængende og koordineret indsats, er der derfor behov for fokus på koordination på tværs af mange sektorer og enheder.

Et øget samarbejde med vidensdeling og erfaringsudveksling på tværs af fagprofessionelle kan ligeledes forebygge eventuelle komplekse udfordringer som følge af manglende rettidige indsatser.

Ledelse

For at skabe et mere helhedsorienteret og tværgående fokus anbefales det, at der er et organisatorisk fokus på tværgående koordinering, videndeling og kommunikation på tværs af sektorer, tilbud og forvaltninger, fx mellem myndighed og dagtilbud/skole/uddannelse. Denne koordinering bør på samme tid sikre:

  • Kvalitet og de rette indsatser for børn og unge med ADHD og/eller autisme
  • En forebyggende, rettidig og effektiv indsats omkring børnene og de unge

Koordination på tværs kan fx understøttes ved at:

  • Udpege et koordinerende led eller en koordinator med ansvar for at sikre tværgående koordination omkring målgruppen.
  • Udpege en primær kontaktperson for familien, så forældre ikke har den bærende rolle som tovholder.
  • Udvikle en systematik for det tværgående samarbejde, fx fast møderække, faste mødefora og systematisk evaluering og tilpasning af indsatser.
  • Udvikle fælles sprog på tværs af de fagpersoner, der arbejder sammen omkring det enkelte barn eller den unge, fx ved at arbejde med en fælles forståelse, mål og børne- og ungesyn (se også anbefaling 2).
  • Udarbejde korte materialer, som beskriver, hvor forældre og medarbejdere kan henvende sig for at søge råd og vejledning i kommunen.

Der kan fx hentes inspiration ift. koordinering af indsatsen til børn og unge med handicap og deres familier fra Social- og Boligstyrelsens projekt ”Bedre koordination”. Ift. styrkelse af samarbejdet mellem børne- og ungdomspsykiatrien og kommunerne, kan endvidere hentes inspiration fra STIME, som er et tværsektorielt samarbejde omkring børn og unge i mistrivsel.

I forhold til den helhedsorienterede og tværgående indsats for barnet eller den unge anbefales det, at der er særligt fokus på overgange og på at sikre, at viden om eller støtte til barnet eller den unge ikke går tabt i disse overgange. Det anbefales derfor, at samarbejdet på tværs af barnets eller den unges livsarenaer og netværkspersoner sikres - det kan fx være ift. samarbejdet mellem forældre, sagsbehandlere, psykologer, psykiatere og støttepersoner. Da relationsdannelse kan være en udfordring for nogle børn og unge med ADHD og/eller autisme bør der være en særlig opmærksomhed på, at skabe forudsigelighed og tilstræbt kontinuitet med kendte fagprofessionelle i overgangsfaser.

For at understøtte det tværgående arbejde anbefales det, at ledelsen sørger for, at fagprofessionelle, har et relevant overblik over kommunens tilbud og indsatser, samt de muligheder der er for at igangsætte forskellige indsatser for det enkelte barn, den unge eller familien.
Denne opmærksomhed er særlig relevant på tværs af faggrupper, fx på tværs af:

  • Skole og myndighed, hvor skolen tidligt kan have kendskab til problemstillinger som følge af diagnosen, fx skolefravær, men ikke har det fornødne kendskab til, hvilke indsatser og tiltag sagsbehandleren kan bidrage med.
  • Myndighed og PPR, hvor sagsbehandlere kan have brug for viden fra PPR eller skole om barnet eller den unges funktionsniveau i sammenhæng med opstart af indsatser.

Medarbejder

På medarbejderniveau er det væsentligt, at den enkelte fagprofessionelle kan se og forstår sig selv som del af et bredere samarbejde omkring barnet eller den unge, herunder at der er forståelse for det brede tværgående samarbejde som en nødvendighed for at sikre de bedste udviklingsmuligheder for barnet eller den unge.

Særligt, når der sker overgange og større skift i barnet, den unge eller familiens liv, er det vigtigt med helhedsorienteret fokus og tværgående koordination. Der bør særligt være et sådant fokus ved skift og overgange mellem dagtilbud og skole, skole og uddannelse, diagnosticering i børne- og ungdomspsykiatrien, overgang til det 18. leveår samt overgange, der sker som følge af større ændringer i barnets nære miljøer, fx samlivsophør mellem forældre.

I forbindelse med skift og overgange anbefales det, at der deles viden omkring igangværende og fremtidige indsatser mv., og at der eventuelt foretages en ny afdækning af behov og indsatser til barnet/den unge og familien.

Det anbefales, at der løbende sker en tværfaglig systematisk opfølgning på virkning og udbytte af igangsatte indsatser for at kunne tilpasse disse og imødegå eventuelle udfordringer, som barnet, den unge eller familien oplever. Dette kan ske gennem mødefora med deltagelse af det brede netværk af fagprofessionelle omkring barnet/den unge, fx personale i skole eller dagtilbud, sagsbehandlere, sundhedsfaglige medarbejdere, barnet eller den unge (under hensyn til alder og funktionsniveau) og/eller familie eller andre nære pårørende.

Det anbefales, at der anvendes handleplaner/logbog i forhold til at have overblik over igangværende støtte og indsatser i de enkelte kontekster, samt hvordan disse spiller sammen, fx om de skal udføres i en bestemt rækkefølge, samtidig eller én ad gangen.

Nr. 1: STIME

I STIME arbejder kommuner og børne- og ungdomspsykiatrien sammen på nye måder om at udvikle og implementere en systematisk opsporing og screening samt en tidlig og relevant indsats. Målgrupperne, som der arbejdes med i STIME, er bl.a. børn og unge i psykisk mistrivsel og børn og unge med udfordringer med uro, opmærksomhed eller impulsivitet.

Læs mere på Region Hovedstadens Psykiatris hjemmeside

Nr. 5: Relationel koordinering (Jody Hoffel Gittell)

Guide til relationel koordinering i den tidlige indsats på skolerne. Relationel koordinering skaber en organisationskultur, der understøtter læring og forbedrer samarbejdsprocesser på tværs i organisationen. Det er et praksisværktøj, der fordrer en kontinuerlig proces, hvor ledelsen skal gå forrest og prioritere rammerne for og understøtte en lærende og samarbejdende kultur. De involverede fagprofessionelle skal ligeledes være meget team-orienterede og prioritere synergieffekten af det tværprofessionelle samarbejde.
Særligt relevant for: Ledelse

Læs Dansk Socialrådgiverforenings 'Guide til relationel koordinering i den tidlige indsats på skolerne' på socialraadgiverne.dk

Nr. 6: Bedre koordination

Et projekt fra Social- og Boligstyrelsen, hvor der er udviklet to modeller for sagsbehandling, målrettet forældre til børn med handicap, samt tilhørende redskaber. I de to modeller er fokus på koordination, inddragelse af familien, samarbejde på tværs af fagligheder samt sammenhæng på tværs. Konkrete redskaber kan ses via linket.
Særlig relevant for: Ledelse og sagsbehandlere.

Læs om bedre koordination i indsatser til børn og unge med handicap og deres familier på sbst.dk

Nr. 7: Caseformulering (Alan Carr)

Analysemodel, der på systematisk vis kan afdække viden om risikofaktorer og beskyttende faktorer hos såvel barnet eller den unge samt i de miljøer, barnet eller den unge indgår i.
Særlig relevant for: Fagprofessionelle, fx lærere, pædagoger, sagsbehandlere og psykologer.

Hent 'Inspirationskatalog: Selektiv mutisme' på sbst.dk

Nr. 8: Udredningsværktøjet

Et beskrivelsesværktøj, der kan bruges ift. samarbejde med familien omkring barnet eller den unge samt til udredning af barnet eller den unges funktionsniveau.
Særlig relevant for: Sagsbehandlere.

Læs om udredningsværktøjet på sbst.dk

Nr. 9: Rådgivningsloggen

Fælles dokument til systematisk opfølgning på indsatser og tiltag, der kan bruges tværfagligt og i samarbejde med forældre. Materialet er udarbejdet i forhold til autisme og skolefravær.
Særlig relevant for: Fagprofessionelle, fx pædagoger, lærere, sagsbehandlere, PPR-medarbejdere.

Læs om rådgivningsloggen på sbst.dk

Nr. 10: Pædagogisk notat

Inspiration til systematik for håndtering af indsatser. Det pædagogiske notat bruges til at lave en status- og handleplan for børn og unge, der i perioder har behov for et særligt tilrettelagt forløb. Særlig relevant for: Pædagoger og lærere.

Find det pædagogiske notat på Københavns Kommunes hjemmeside

Nr. 11: Netværkskort

Netværkskortet har som formål at afdække, hvordan samarbejde og kommunikation foregår i et netværk omkring et barn, og hvordan barnet er inddraget.
Særlig relevant for: Fagprofessionelle omkring barnet.

Hent 'Inspirationskatalog: Selektiv mutisme' på sbst.dk

Find samarbejdsmodellens redskaber

Nr. 12: Den frivillige handleplan

Den frivillige handleplan er en del af udredningsværktøjet og bygger på ICS (Integrated Children’s System). Redskabet kan understøtte, at man kan bevare overblik over, hvordan de forskellige indsatser omkring barnet spiller sammen samt over rækkefølge og prioriteringer ift. igangsættelse af forskellige indsatser.
Særlig relevant for: Sagsbehandlere.

Find skabeloner på sbst.dk

Læs mere

Få mere viden i publikationen 'Anbefalinger for god kvalitet i indsatsen for børn og unge med ADHD og/eller autisme'.

Hent publikationen