Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS)

Psykisk sårbarhed Psykiske udfordringer Særlige støttebehov Faglig tilgang Børn og unge i psykisk mistrivsel

PALS er en skoleudviklingsmodel, der har til hensigt at udvikle et positivt, inkluderende og støttende læringsmiljø. Målet er at styrke elevernes sociale kompetencer og relationer, så adfærds- og trivselsproblematikker forebygges.

PALS er en skoleudviklingsmodel, hvor alle ansatte, elever og forældre involveres i udviklingen og implementeringen af modellen. Formålet er at skabe høj trivsel bl.a. ved at mindske adfærdsproblemer samt at skabe et godt socialt samspil og et godt fagligt læringsmiljø på skolen.

PALS er opbygget af forskellige indsatser, der bliver tilpasset skolens, klassens og den enkelte elevs behov og adfærd. Indsatserne i PALS består af:

Forebyggende generelle tiltag: For alle elever.
Foregribende støttetiltag: For de elever, der er i risiko for at komme i adfærdsproblematikker.
Indgribende støtte- og behandlingstiltag: For de få elever, der er i alvorlige adfærdsproblematikker, og som har særlige behov.

De forskellige indsatser er opbygget efter Stepped Care, som er en model for organisering og tilpasning af behandlingstilbud til bl.a. børn og unge med angst.

En dansk evaluering af et pilotprojekt viser, at PALS skaber en markant positiv udvikling i forhold til stemning og adfærd generelt. Internationale studier fra bl.a. USA viser, at den problemskabende adfærd reduceres på skoler med PALS.

Hvad er den faglige tilgang?

PALS er en skoleudviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Formålet er at skabe trivsel ved at mindske adfærdsproblemer samt ved at skabe et godt socialt samspil og et godt fagligt læringsmiljø på skolen.

PALS bygger på teorier om social interaktion, lærings- og udviklingsteori og læringsmiljøets kontekstuelle forhold. Modellen bygger også på strategier for at forebygge eskalerende konflikter i læringsmiljøer.

Formålet med PALS er at forbedre læringsmiljøet på skoler ved at styrke elevernes sociale kompetencer og forebygge problemadfærd. PALS involverer alle ansatte, elever og forældre i udvikling og implementering.

Kerneelementer i PALS

PALS består af en række kerneelementer:

Positiv involvering
Gode og effektive beskeder
Ros og opmuntring
Gode lærer-elev relationer og elev-elev relationer
Grænsesætning
Problemløsning
Regulering af følelser
Tilsyn
Kortlægning

Hvorfor arbejde med tilgangen?

En dansk evaluering og internationale studier viser positiv effekt af PALS i form af øget trivsel og faglige præstationer samt bedre klassemiljø.

En evaluering af PALS i 11 danske skoler peger på en positiv udvikling og konkluderer, at klassemiljøet, stemningen og adfærden på skolerne generelt er forbedret. Evalueringen viser ikke signifikante ændringer i forhold til antal elever i specialklasser, afgangselevers karakterer i dansk/matematik og ulovligt fravær (Rasmussen & Olsen, 2012).

I forbindelse med videreudviklingen af de 11 PALS-skoler med fokus på mental sundhed, viste der sig en positiv udvikling i elevernes trivsel. Lærere og sundhedspersonale opnåede forbedrede kompetencer og arbejdsglæde, og skolerne blev bedre til at opspore elever i begyndende mistrivsel (COWI, 2017).

Et dansk registerdatastudie konstaterer, at PALS forbedrer de faglige præstationer. Studiet viser også, at elever fra lav socioøkonomisk status har større gavn af PALS (Jensen, 2020).

Amerikansk metaanalyse påviser positive effekter

En amerikansk metaanalyse af 20 artikler viser moderat positiv effekt i reduktion af problemadfærd blandt skoleelever, samt at PALS er effektiv til at reducere uønsket elevadfærd på flere aldersniveauer (Solomon et al., 2012).

Hvordan kan man arbejde med tilgangen?

Implementeringen af PALS indebærer etablering af et PALS-team. Forskning viser, at en god implementeringsproces bl.a. afhænger af, at skolens personale involveres aktivt i processen.

Det konkrete arbejde med PALS tager udgangspunkt i skolens, klassens og den enkelte elevs udfordringer og muligheder. De danske PALS-materialer er tilpasset dansk kultur ud fra amerikanske og norske materialer.

Danske implementeringserfaringer

Ved implementering af PALS etablerer skolen et PALS-team, hvor der tilknyttes en vejleder, som underviser og vejleder teamet. PALS-teamets opgaver er bl.a. at:

Koordinere udviklingsarbejdet
Iværksætte og evaluere indsatser
Understøtte forståelse og praktisk arbejde med PALS
Initiere og evaluere personalets læring

En dansk evaluering viser at fire ud af fem ansatte på PALS-skolerne oplever, at programmet har forbedret deres evne til at håndtere vanskelige elever.

Det anbefales bl.a., at skolens personale, eleverne og elevernes forældre involveres, så de oplever ejerskab i forhold til programmet. Det er også vigtigt, at skolens ledelse afsætter tid og ressourcer til implementeringen og arbejdet med PALS (Rasmussen & Olsen, 2012).

Hvem retter tilgangen sig mod?

PALS retter sig mod alle skolens elever, personale og elevernes forældre.

Målgruppen for den danske PALS-model er alle skoleelever på grundskoleniveau. For at opnå høj trivsel kræver det, at alle, der er tæt på børnene i hverdagen, deltager aktivt. Dette er både lærere, pædagoger, forældre, rengøringspersonale, skolesekretær, servicepersonale samt PPR og familiebehandling. PALS omfatter altså hele skolen.

Økonomi

Social- og Boligstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS).

Social- og Boligstyrelsen har lavet en omkostningsvurdering for PALS ved brug af Social- og Boligstyrelsens omkostningsmodel (Socialstyrelsen, 2015). Omkostningsvurderingen bidrager bl.a. med viden om, hvor meget en kommune kan forvente, at opstart og drift af PALS vil koste.

Årlige omkostninger

Omkostningsvurderingen af PALS viser, at omkostningerne ved implementeringen er ca. 127.000 kr. pr. år for at have PALS-vejledning tilknyttet skolen.

Omkostningsvurderingen er beregnet ud fra et scenarie, hvor en kommune drifter PALS i 10 år og inddrager flere skoler. En uddannet PALS-vejleder kan varetage flere skoler ad gangen. I beregningen indgår to skoler, hvormed omkostningerne deles mellem skolerne. Omkostningerne består af uddannelse og løn til vejlederne samt udgifter til diverse materialer, som svarer til behovet for skoler med 200-500 elever.