Vejen til at opnå øget kontrol, ejerskab og mestring i eget liv kan variere fra menneske til menneske. Følgende er dog betydningsfuldt i samarbejdet med alle borgere, som har oplevet traumer:
Lad borgerens perspektiver være styrende i arbejdet med mål, dokumentation og opfølgning
Det kan du som medarbejder gøre ved at se borgeren som ekspert i eget liv. Det vil sige, at jeres samarbejde tager udgangspunkt i, at borgerens viden og perspektiver er legitime, og at dennes ønsker, håb og drømme sætter retning for indsatsen. Det er afgørende, at dine for-forståelser og tolkninger ikke bliver styrende, også selv om du opfatter borgerens ønsker og holdninger som uforståelige eller uhensigtsmæssige.
Vær opmærksom på, at borgere med traumer kan have særligt vanskeligt ved at mærke og udtrykke egne ønsker og behov, og at det derfor kan tage tid og kræve opmærksomhed.
Lav sammenhængende planer og koordinér sammen med borgeren og andre relevante parter
Det kræver, at borgeren får indflydelse på, hvordan samarbejdet om indsatsen skal foregå, og inviteres til alle de møder, som vedrører indsatsen. Når borgeren får flere indsatser, kan der med fordel udarbejdes en sammenhængende plan og afholdes koordineringsmøder om den på tværs af afdelinger og tilbud. Det kan bidrage til, at alle parter har forståelse for borgerens situation og støttebehov, og at den samlede indsats koordineres.
Du kan mindske behovet for, at borgeren skal fortælle sin historie flere gange, ved at I aftaler hvad, hvornår og til hvem du må videreformidle hvad du ved om vedkommende. Du kan også støtte borgeren i at invitere en person fra dennes netværk eller en bisidder med til koordineringsmøder om indsatsen. Det kan understøtte, at indsatsen bliver indrettet efter borgerens ønsker og oplevede behov.
Fokusér på borgerens ressourcer i indsatsen
Det indebærer, at du udviser tiltro til, at borgeren har vigtige ressourcer og kan opnå det liv, vedkommende ønsker sig. Det gælder uanset hvilke udfordringer og hvilken adfærd borgeren har. Det er vigtigt at støtte borgeren i at få øje på andet end sine udfordringer. Det kan du gøre ved at spørge til hvilke interesser, erfaringer og drømme borgeren har, og ved at støtte vedkommende i at indfri sine ønsker. Du kan også bede borgeren om at give eksempler på, hvad vedkommende i andre situationer har gjort for at opfylde en drøm og dermed understrege dennes handlekraft og mestring.
Det er vigtigt, at du hele tiden er opmærksom på hvilke ressourcer, borgeren udtrykker, og at du konkretiserer og forstærker dem. Vær opmærksom på, at et menneske med traumer kan have en stærk og ofte ubevidst følelse af ikke at have gjort det rigtige i den traumatiserende situation. Vedkommende kan derfor have særligt svært ved at identificere sine ressourcer.
Styrk borgerens mestringskompetence
Det sker, når du som medarbejder støtter borgeren i at forstå, hvordan vedkommendes handlinger og udfordringer kan ses som måder at mestre sit liv på. Det sker også, når du støtter borgeren i at gøre ting, vedkommende ikke plejer at kunne gøre.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at borgeren kan have strategier, der kan se uhensigtsmæssige ud fra et fagligt perspektiv, men som fra borgerens eget perspektiv kan tjene en vigtig funktion. Fx kan borgeren afvise at deltage i bestemte situationer, fordi vedkommende ved, at en traumereaktion så kan undgås. Det betyder, at det er vigtigt både at være nysgerrig på borgerens perspektiver og tålmodig i dennes proces med at mestre livet og hverdagen.
Understøt borgerens inklusion i fællesskaber
Det kan du gøre, når du støtter borgeren i at indgå i et fællesskab efter dennes eget ønske. Du kan fx tilbyde brobygning eller følgeskab til almene fællesskaber eller støttetilbud. Da mennesker med traumer kan have negative erfaringer med fællesskaber og have svært ved at knytte tillidsfulde relationer, vil nogle foretrække at starte med et 1:1-fællesskab. Det kan fx bestå i, at borgeren får en mentor eller en besøgsven.
Involvér borgeren i strategisk udvikling og drift
Det kan ske på flere måder og skal altid afstemmes med det enkelte menneskes egne ønsker og behov. På et socialt tilbud kan borgeren være med til at beslutte hvilke aktiviteter som skal tilbydes, hvordan de fysiske rammer skal indrettes, og hvordan tilbuddets regler skal defineres, så de opleves meningsfulde for borgeren. Borgeren kan også deltage i ansættelsessamtaler og dermed få indflydelse på, hvem vedkommende kommer til at samarbejde med i indsatsen.
Nogle borgere kan være en ressource for andre, fx gennem mentorordninger. Borgeren kan også inddrages i praktiske opgaver såsom madlavning og oprydning. Vær opmærksom på, at ikke alle mennesker har lige nemt ved at sætte ord på ønsker og behov, og at man ikke kan generalisere ud fra få borgeres ønsker.