Anbefaling 2: Borgerens egne perspektiver i fokus

Lad borgerens egne perspektiver være styrende for indsatsen, så borgeren oplever kontrol, ejerskab og mestring.

Et traume er ofte forbundet med en oplevelse af at få frarøvet sin stemme og muligheden for selv at træffe valg og handle på dem. Det hænger altså sammen med en følelse af kontroltab og magtesløshed. Et menneskes traumereaktioner kan udløses eller forstærkes, hvis vedkommende oplever situationer eller følelser, som minder vedkommende om disse erfaringer.

Når en borger med traumer er i kontakt med et socialt system med indflydelse på vedkommendes liv, kan det opleves som endnu et kontroltab. Det kan gøre det svært at bede om hjælp og at tage mod den hjælp, som tilbydes.

Nogle borgere med traumer kan have behov for flere samtidige indsatser på tværs af tilbud og sektorer. De skal derfor navigere mellem en række forskellige kontaktpersoner, regelsæt og handleplaner med forskellige mål. Hvis der ikke er kontinuitet og sammenhæng i borgerens samlede indsats, kan borgeren opleve sig magtesløs og stresset.

Din tro på, at borgeren kan lykkes med sine ønsker og drømme er vigtig for, at borgeren kan mestre og opleve kontrol over sin livssituation, og dermed for vedkommendes mulighed for recovery.

 

 

Vejen til at opnå øget kontrol, ejerskab og mestring i eget liv kan variere fra menneske til menneske. Følgende er dog betydningsfuldt i samarbejdet med alle borgere, som har oplevet traumer:

Lad borgerens perspektiver være styrende i arbejdet med mål, dokumentation og opfølgning

Det kan du som medarbejder gøre ved at se borgeren som ekspert i eget liv. Det vil sige, at jeres samarbejde tager udgangspunkt i, at borgerens viden og perspektiver er legitime, og at dennes ønsker, håb og drømme sætter retning for indsatsen. Det er afgørende, at dine for-forståelser og tolkninger ikke bliver styrende, også selv om du opfatter borgerens ønsker og holdninger som uforståelige eller uhensigtsmæssige.

Vær opmærksom på, at borgere med traumer kan have særligt vanskeligt ved at mærke og udtrykke egne ønsker og behov, og at det derfor kan tage tid og kræve opmærksomhed.

Lav sammenhængende planer og koordinér sammen med borgeren og andre relevante parter

Det kræver, at borgeren får indflydelse på, hvordan samarbejdet om indsatsen skal foregå, og inviteres til alle de møder, som vedrører indsatsen. Når borgeren får flere indsatser, kan der med fordel udarbejdes en sammenhængende plan og afholdes koordineringsmøder om den på tværs af afdelinger og tilbud. Det kan bidrage til, at alle parter har forståelse for borgerens situation og støttebehov, og at den samlede indsats koordineres.

Du kan mindske behovet for, at borgeren skal fortælle sin historie flere gange, ved at I aftaler hvad, hvornår og til hvem du må videreformidle hvad du ved om vedkommende. Du kan også støtte borgeren i at invitere en person fra dennes netværk eller en bisidder med til koordineringsmøder om indsatsen. Det kan understøtte, at indsatsen bliver indrettet efter borgerens ønsker og oplevede behov.

Fokusér på borgerens ressourcer i indsatsen

Det indebærer, at du udviser tiltro til, at borgeren har vigtige ressourcer og kan opnå det liv, vedkommende ønsker sig. Det gælder uanset hvilke udfordringer og hvilken adfærd borgeren har. Det er vigtigt at støtte borgeren i at få øje på andet end sine udfordringer. Det kan du gøre ved at spørge til hvilke interesser, erfaringer og drømme borgeren har, og ved at støtte vedkommende i at indfri sine ønsker. Du kan også bede borgeren om at give eksempler på, hvad vedkommende i andre situationer har gjort for at opfylde en drøm og dermed understrege dennes handlekraft og mestring.

Det er vigtigt, at du hele tiden er opmærksom på hvilke ressourcer, borgeren udtrykker, og at du konkretiserer og forstærker dem. Vær opmærksom på, at et menneske med traumer kan have en stærk og ofte ubevidst følelse af ikke at have gjort det rigtige i den traumatiserende situation. Vedkommende kan derfor have særligt svært ved at identificere sine ressourcer.

Styrk borgerens mestringskompetence

Det sker, når du som medarbejder støtter borgeren i at forstå, hvordan vedkommendes handlinger og udfordringer kan ses som måder at mestre sit liv på. Det sker også, når du støtter borgeren i at gøre ting, vedkommende ikke plejer at kunne gøre.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at borgeren kan have strategier, der kan se uhensigtsmæssige ud fra et fagligt perspektiv, men som fra borgerens eget perspektiv kan tjene en vigtig funktion. Fx kan borgeren afvise at deltage i bestemte situationer, fordi vedkommende ved, at en traumereaktion så kan undgås. Det betyder, at det er vigtigt både at være nysgerrig på borgerens perspektiver og tålmodig i dennes proces med at mestre livet og hverdagen. 

Understøt borgerens inklusion i fællesskaber

Det kan du gøre, når du støtter borgeren i at indgå i et fællesskab efter dennes eget ønske. Du kan fx tilbyde brobygning eller følgeskab til almene fællesskaber eller støttetilbud.  Da mennesker med traumer kan have negative erfaringer med fællesskaber og have svært ved at knytte tillidsfulde relationer, vil nogle foretrække at starte med et 1:1-fællesskab. Det kan fx bestå i, at borgeren får en mentor eller en besøgsven.

Involvér borgeren i strategisk udvikling og drift

Det kan ske på flere måder og skal altid afstemmes med det enkelte menneskes egne ønsker og behov. På et socialt tilbud kan borgeren være med til at beslutte hvilke aktiviteter som skal tilbydes, hvordan de fysiske rammer skal indrettes, og hvordan tilbuddets regler skal defineres, så de opleves meningsfulde for borgeren. Borgeren kan også deltage i ansættelsessamtaler og dermed få indflydelse på, hvem vedkommende kommer til at samarbejde med i indsatsen.

Nogle borgere kan være en ressource for andre, fx gennem mentorordninger. Borgeren kan også inddrages i praktiske opgaver såsom madlavning og oprydning. Vær opmærksom på, at ikke alle mennesker har lige nemt ved at sætte ord på ønsker og behov, og at man ikke kan generalisere ud fra få borgeres ønsker.

 

Forskellige tilgange, metoder og redskaber kan understøtte arbejdet med anbefaling 2:

Ticometer

Redskabet måler i hvilken grad en organisation har implementeret en traumebevidst tilgang. Det kan bruges til at vurdere, hvordan implementeringen kan styrkes og hvilke kompetenceudviklingsbehov medarbejderne har.

Redskabet bygger på 35 spørgsmål, som medarbejdere skal besvare. Spørgsmålene fokuserer på medarbejderes viden og kompetencer, tillidsfulde relationer, respekt for borgerne, traumebevidste sociale indsatser samt politikker og procedurer.

  • Redskabet er på engelsk. Der opkræves et engangsbeløb, når det anvendes.

Find redskabet på C4 Innovations hjemmeside

Quality indicators framework for trauma informed services, systems and workforces

Redskabet indeholder et evalueringsværktøj, som kan identificere i hvor høj grad en traumebevidst tilgang er implementeret i organisationen, og hvor det vil være relevant at sætte ind. Redskabet omfatter også anbefalinger til implementering. Samlet kan det bruges til planlægningen af en implementeringsproces.

  • Redskabet er på engelsk.

Den foreløbige version kan findes på Improvementservice's hjemmeside

Trauma-Informed Practice Scales

Redskabet kan bruges til at måle i hvor høj grad borgerne oplever, at en traumebevidst tilgang er implementeret i en organisation. Redskabet består af et spørgeskema, som borgerne besvarer. Spørgsmålene fokuserer fx på, om borgerne oplever, at de har indflydelse og adgang til viden om traumer. Der spørges også til, om borgerne oplever, at indsatsen fokuserer på deres ressourcer og er kulturelt inkluderende.

  • Redskabet er på engelsk.

Find redskabet på Michigan State University's hjemmeside

Åben Dialog

Åben Dialog er en netværksorienteret tilgang, der har til formål at understøtte borgerens recovery-proces gennem inddragelse af borgerens private og professionelle netværk. I Åben Dialog tages der afsæt i borgerens perspektiv, og der er fokus på en fleksibel tilrettelæggelse af indsatsen, så den altid afspejler borgerens aktuelle behov og præferencer.

Læs mere om Åben Dialog her

Det Åbne Supervisionsrum

Metoden bruges til at understøtte et ligeværdigt samarbejde mellem borgeren og medarbejderen ved at skabe et rum for at reflektere over og arbejde med det, der kan være svært i samspillet. Hvert supervisionsmøde omhandler en konkret problematik, og på mødet deltager den borger som problematikken vedrører. Supervisionen tager afsæt i borgerens refleksioner og løsningsforslag. Metoden kan bidrage til, at man får nye faglige og personlige forståelser af hinanden og kan dermed bruges som grundlag for justeringer i samarbejdet.

Beskrivelser af metoden kan findes her:

  • Gústavsson, Jónas (2018): Det åbne supervisionsrum. I: Social kritik, 30, nr. 115, s. 21-34.

VIVEs kortlægning af god kvalitet i praksis på botilbud kan findes på sbst.dk

STORM-modellen (mentaliseringsredskab)

Redskabet består af en kombination af mentaliserings- og traumebehandlingsteknikker. Den indeholder fem elementer: Sikkerhed, tænk traumer, opbyg evner, ressourcer og mentalisering.

En beskrivelse af modellen kan findes her:

  • Janne Østergaard Hagelquist (2015): Mentaliseringsguiden. Hans Reitzels Forlag.

Øvelser fra mentaliseringsguiden, som er inddelt efter STORM-modellens principper, kan findes på Center for Mentaliserings hjemmeside

Brief INSPIRE & Brief INSPIRE-O

Brief INSPIRE måler i hvor høj grad borgeren oplever, at fagpersonen understøtter vedkommendes personlige recovery. Redskabet består af fem spørgsmål, som afspejler kerneelementerne i personlig recovery, også kaldet ”CHIME-faktorer”. Spørgsmålene besvares af borgeren og handler om den enkeltes grad af 1) forbundethed med andre, 2) håb og fremtidsoptimisme, 3) positiv identitet, 4) mening i tilværelsen og 5) empowerment og handlekraft.

Brief INSPIRE-O er en videreudvikling af Brief INSPIRE og kan bruges til at måle borgerens egen vurdering af sin personlige recovery-proces set i forhold til de fem CHIME-faktorer.

  • Redskaberne er valideret i England.

Brief Inspire findes i en dansk oversættelse på Research into Revocery's hjemmeside

Brief Inspire-O findes i en dansk oversættelse på Research into Revocery's hjemmeside

Læs mere om baggrunden for de to redskaber på Research into Revocery's hjemmeside

Feedback Informed Treatment (FIT)

FIT er et vidensbaseret dialog- og evalueringsredskab. Redskabet kan give medarbejdere et indblik i borgerens oplevelse af egen trivsel og af samarbejdet med medarbejderen. FIT består af to spørgeskemaer (ORS og SRS), som hvert indeholder fire spørgsmål, der besvares af borgeren ved hver samtale. I feedback-samtalen er der fokus på, om borgeren føler sig hørt, respekteret og oplever, at indsatsen er meningsfuld. Det giver mulighed for, at borgeren får indflydelse på samarbejdet og indsatsen og dermed for at justere på det der ikke fungerer.

Læs mere om FIT

Se video om FIT på Viden På Tværs’ hjemmeside

Læs mere om erfaringer med FIT i:

Læs Socialstyrelsens 'Erfaringsopsamling: Projekt Forebyggelse af magtanvendelse på botilbud' på sbst.dk

VIVEs kortlægning af god kvalitet i praksis på botilbud kan findes på sbst.dk

Læs mere

Få mere viden i publikationen 'Anbefalinger til at arbejde traumebevidst i den sociale indsats med voksne'.

Hent publikationen