Social- og Boligstyrelsens SØM-enhed tilbyder rådgivning om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM til kommuner, regioner og øvrige organisationer. Rådgivningen kan vedrøre både specifikke spørgsmål vedrørende tekniske aspekter af modellen såvel som udarbejdelse af SØM-beregninger af sociale indsatser.
Rådgivningen tager udgangspunkt i jeres organisations ønsker og behov og vil blive konkretiseret i dialog med Social- og Boligstyrelsens SØM-enhed.
Eksempler på emner for rådgivning kunne være:
- Hvordan kan vi bruge SØMs vidensdatabase til at finde relevant viden om:
- effekten af sociale indsatser?
- afledte konsekvenser for SØMs målgrupper?
- priser på afledte konsekvenser?
- Hvilken lokal viden og data vil kunne understøtte resultatet af vores SØM-beregning?
- Hvordan skal vi fastsætte omkostninger og eventuelle sparede omkostninger i vores konkrete beregning? Og hvad skal vi være opmærksom på i den forbindelse?
- Hvordan skal vi fastsætte succesraten i vores konkrete beregning? Og hvad skal vi være opmærksom på i den forbindelse?
- Hvad skal vi være opmærksom på, hvis vi anvender konsekvenser for en af SØMs registerbaserede målgrupper?
Rådgivningen kan omfatte alt fra én sparringssession til et kortere rådgivningsforløb af op til tre til fire sparringssessioner. Dette vil afhænge af jeres konkrete behov.
Udarbejdelse af SØM-beregninger kræver både økonomi-/analysefaglig og socialfaglig kompetencer. Det anbefales derfor, at hver organisation, der ønsker konkret rådgivning om SØM, stiller med disse kompetencer på alle sparringssessioner.
Ønsker I at modtage rådgivning om SØM , bedes I sende en mail til SOM-support@sbst.dk