Når det handler om seksuelle overgreb, peger undersøgelser på, at børn og unge sjældent betror sig til fagpersoner, men i højere grad til deres forældre (VIVE 2021). Det kan betyde, at nogle forældre har en vigtig viden om deres børns/unges mistrivsel, der er vigtig at få frem som led i at planlægge støtte eller behandling til barnet/den unge.
Forældre og netværk kan bidrage med vigtig viden om barnet/den unge. En tillidsfuld relation kan bidrage til, at forældrene i højere grad betror sig til fagpersoner, hvis de har kendskab til overgreb mod barnet eller at barnet overværer vold i familien (Villumsen, 2020).
Et tillidsbaseret samarbejde med forældre og netværk kan også skabe grundlag for et godt samarbejde med andre fagpersoner. Dette samarbejde kan opstå i de tilfælde, hvor afdækningen af barnets mistrivsel fordrer, at der bliver inddraget fagpersoner fra andre områder, f.eks. via en underretning.
Endeligt kan et solidt fundament i forældresamarbejdet bidrage positivt til den bearbejdning, der er brug for, efter en eventuel underretning om overgreb, som forældrene ikke var informeret om.
Man skal dog være særligt opmærksom på, om bekymringen ændrer karakter, særligt hvis der opstår mistanke om overgreb mod barnet/den unge, og mistanken retter sig mod barnets/den unges forældre. Hvis det er tilfældet, skal mistanken ikke drøftes med barnets/den unges forældre. Baggrunden herfor er, at myndighedsrådgiveren skal have mulighed for at tale alene med barnet, uden at forældre påvirker barnets udtalelser.
Det kan dog fortsat være relevant at gå i dialog med forældrene om barnets mistrivsel mere generelt.
Kilder
Villumsen A.M. (2020): Opsporingsarbejde i dagtilbud – risikovurdering og analysearbejde med forældre som aktive deltagere. I Villumsen A.M. og Petersen, Elisa (red): Opsporing og underretning i dagtilbud. Hans Reitzels Forlag.
VIVE og forfatterne (2021). Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn – En vidensopsamling. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.