Flere studier peger på, at det er en vanskelig proces for børn og unge at fortælle om de overgreb, de udsættes for.
Børn og de unges barrierer kan eksempelvis omhandle forventningen om en negativ reaktion, frygt for negative konsekvenser, skam, skyldfølelse og selvbebrejdelse. Modsat findes der også en række faktorer, som kan hjælpe barnet eller den unge til at fortælle om overgreb - f.eks. at der er en tillidsfuld relation, at der skabes en mulighed for at fortælle om overgrebene, og at fagpersoner skaber ”døråbninger” (VIVE, 2021, s. 66-68).
Nogle børn er ikke i stand til at fortælle om de overgreb, som de udsættes for. Det kan skyldes, at de har en alder, hvor de endnu ikke har ord til at beskrive et overgreb, eller ikke ved, at det som de udsættes for, er et overgreb. Det kan også være, at de har et handicap, der gør, at de ikke kan kommunikere med ord.
Derfor er det vigtigt, at kunne etablere en tæt relation til barnet/den unge, samt at kunne sætte sig ind i barnets/den unges perspektiv - det vil sige barnets/den unges forståelse af sig selv og sine relationer.
I den tætte relation kan et barns/den unges særlige optagethed, ritualer, ændrede adfærd osv. afdækkes og stykkes sammen til en faglig forståelse af, hvad barnet/den unge oplever, herunder om barnet/den unge udsættes for overgreb.
Kilder
VIVE og forfatterne (2021). Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn – En vidensopsamling. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.