Anbefaling 5: Fokus på relationer til børn og unge i mistrivsel

Sæt fokus på relationer til børn og unge i mistrivsel, så der skabes muligheder for at børn og unge kan fortælle, eller på anden måde udtrykke, at de udsættes for overgreb.

Flere studier peger på, at det er en vanskelig proces for børn og unge at fortælle om de overgreb, de udsættes for.

Børn og de unges barrierer kan eksempelvis omhandle forventningen om en negativ reaktion, frygt for negative konsekvenser, skam, skyldfølelse og selvbebrejdelse. Modsat findes der også en række faktorer, som kan hjælpe barnet eller den unge til at fortælle om overgreb - f.eks. at der er en tillidsfuld relation, at der skabes en mulighed for at fortælle om overgrebene, og at fagpersoner skaber ”døråbninger” (VIVE, 2021, s. 66-68).

Nogle børn er ikke i stand til at fortælle om de overgreb, som de udsættes for. Det kan skyldes, at de har en alder, hvor de endnu ikke har ord til at beskrive et overgreb, eller ikke ved, at det som de udsættes for, er et overgreb. Det kan også være, at de har et handicap, der gør, at de ikke kan kommunikere med ord.

Derfor er det vigtigt, at kunne etablere en tæt relation til barnet/den unge, samt at kunne sætte sig ind i barnets/den unges perspektiv - det vil sige barnets/den unges forståelse af sig selv og sine relationer.

I den tætte relation kan et barns/den unges særlige optagethed, ritualer, ændrede adfærd osv. afdækkes og stykkes sammen til en faglig forståelse af, hvad barnet/den unge oplever, herunder om barnet/den unge udsættes for overgreb.

Kilder

VIVE og forfatterne (2021). Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn – En vidensopsamling. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Organisatorisk niveau

Det er en organisatorisk opgave på chefniveau at sikre, at fagpersoner på børne- og ungeområdet har fokus på, og de fornødne rammer til, at arbejde systematisk med relationer til børn og unge i mistrivsel.

Det kan f.eks. gøres ved at organisere arbejdet, så der er tid til individuel kontakt med alle børn/unge, ved at børn/unge jævnligt taler med en voksen om deres trivsel, og at børn i mistrivsel får udpeget en fast voksen som kontaktperson.

Ledelsesniveau

Det er et ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at fagpersoner har kompetencer til at skabe tillidsfulde relationer til de børn og unge, de arbejder med.

Det er desuden en ledelsesmæssig opgave at anerkende, at relationsarbejde tager tid, og at det er en proces, som kræver støtte, sparring og anerkendelse.

Eksempler på måder at anerkende og give plads til relationsarbejde:

  • Formuler vigtigheden af relationsarbejdet, når der gives sparring til medarbejdere.
  • Følg op på sparring, spørg ind til, hvordan der er arbejdet med den tillidsfulde relation, og hvordan det er gået.
  • Støt medarbejdernes fokus på barnets perspektiv, f.eks. ved at give dem sparring på, hvordan de kan tilvejebringe dette via afdækning af barnets særlige optagethed, ritualer, ændrede adfærd osv.

Medarbejderniveau

Det er afgørende, at fagpersoner, uanset hvilken opgave de har i forhold til barnet/den unge, bestræber sig på at skabe en tillidsfuld relation. I nogle sammenhænge betyder det at skabe et tillidsvækkende møde med en transparent og imødekommende ramme for samtalen. På den måde stiller fagpersonen sig til rådighed for, at børn eller unge kan betro sig eller på anden måde udtrykke, hvis de udsættes for overgreb.

  • Vær opmærksom på barnets/den unges nonverbale kommunikation (kropssprog, tegninger, særlig optagethed, ritualer m.m.).
  • Vis barnet eller den unge at du er interesseret i barnets/den unges perspektiv, erfaringer og ønsker.
  • Sørg for, at barnet eller den unge føler sig set, hørt og forstået.
  • LYT – vær opmærksom på at støtte barnet/den unge ved at respondere med åbne udsagn.
  • Hvis barnet/den unge fortæller noget, der giver anledning til mistanke om overgreb, så spørg neutralt ind til barnets/den unges udsagn, stil opklarende spørgsmål, tag udgangspunkt i de ord, barnet/den unge anvender, anvend generaliseringer som: jeg kender andre børn/unge, der har…
  • Anerkend og respekter, hvis barnet/den unge ikke ønsker at sige noget, og vær opmærksom på at opsporing af overgreb sjældent sker ved én samtale – det er en proces.
  • Vær åben om, hvad barnet/den unge kan forvente af dig.
  • Rund samtalen af og bekræft barnet/den unge i at have handlet rigtigt, hvis barnet har fortalt om overgreb.
  • Følg op - informer barnet/den unge om nye skridt i sagen (afpasset efter barnets alder).

Læs mere

Få mere viden i publikationen 'Anbefalinger for god kvalitet i kommunernes indsats mod overgreb mod børn og unge'.

Hent publikationen