Anbefaling 8: Kvalificeret arbejde med underretninger ved mistanke eller viden om overgreb

Arbejd systematisk med underretninger, når der opstår mistanke eller viden om overgreb, så en rettidig og kvalificeret håndtering styrkes.

En mistanke om overgreb vil ofte være forbundet med tvivl i forhold til, hvad der reelt er sket og usikkerhed i forhold til, hvad man sætter i gang for barnet og familien.

Derudover kan der i nogle dagtilbud og skoler gå lang tid imellem, at man sender en underretning om overgreb, og forløbene kan være meget forskellige. Derfor vil det sjældent være muligt at oparbejde erfaring eller rutine i forhold til denne opgave.

At rejse mistanken

Det kan være forbundet med ubehag for ledere og medarbejdere at rejse en mistanke om overgreb mod et barn. I nogle tilfælde handler opgaven om at konfrontere forældre med, at deres barn måske har været udsat for overgreb. I andre tilfælde retter mistanken sig imod, at forældrene har begået overgreb mod deres børn.

Når mistanken retter sig mod forældrene, må man ikke orientere dem om mistanken, eller om at der bliver sendt en underretning til myndighedsafdelingen.

Nogle ledere og fagpersoner kan i den situation have en oplevelse af indirekte at beskylde forældrene for at begå overgreb mod deres børn og at gå bag om ryggen på dem, selvom man helst ville invitere dem ind i et åbent og tillidsfuldt samarbejde.

Uanset om det er det første eller det andet scenarie, kan man som leder og/eller fagperson forvente voldsomme og følelsesladede reaktioner fra forældrene.

Også for barnet/den unge kan det være en voldsom proces, når mistanke eller viden om overgreb bliver kendt. Når overgrebet er blevet kendt, peger en undersøgelse på, at børn og unge oplever at være pressede og stressede under håndteringen.

De forstår ikke, hvad der foregår, de føler sig presset af de mange spørgsmål, og de oplever at der lægges meget vægt på at indsamle ’bevismateriale’ og frygter, at informationer bliver videregivet til andre (VIVE, 2021).

På trods af alle udfordringer er det afgørende, at der sendes relevante og rettidige underretninger til myndighedsafdelingen, når mistanke eller viden om overgreb opstår.

Kilder

VIVE og forfatterne (2021). Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn – En vidensopsamling. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Organisatorisk niveau

Det er en organisatorisk opgave på chefniveau at sikre rammer og retningslinjer for arbejdet med underretninger, som tager højde for de særlige udfordringer, der kan være forbundet med underretninger, der handler om mistanke eller viden om overgreb.

Rammer og retningslinjer kan f.eks. handle om mulighederne for sparring på arbejdspladsen, pligt til at informere ledelsen samt muligheder for akut sparring med en myndighedsrådgiver. Det kan også være en skabelon for underretninger.

Endelig kan det handle om tydelige forventninger til, hvordan man samarbejder med forældre, hvornår man inddrager og informerer dem, og hvornår man ikke gør, samt forventninger til, hvordan man tager hånd om barnet/den unge, når en underretning formuleres og sendes til myndighedsafdelingen.

Man kan desuden med fordel oparbejde en kultur, hvor det er naturligt, at myndighedsafdelingen tager ansvar, ved at bekræfte, at underretter har levet op til sin lovgivningsmæssige forpligtelse ved at sende en underretning, herunder undlade at orientere forældrene.

Ledelsesniveau

Det er en ledelsesmæssig opgave at udstikke tydelige rammer for arbejdet med underretninger om overgreb på den enkelte arbejdsplads. Det kan ledelsen gøre ved at stille sig til rådighed for sparring og indgå aktivt i opgaven, når det er relevant.

Underretningspligten er personlig. Det vil sige, at der kan opstå situationer, hvor en medarbejder sender en underretning, selvom ledelsen vurderer, at det ikke er relevant. I denne sammenhæng kan man som leder opfordre til, at man bliver informeret om underretninger udarbejdet på baggrund af den personlige underretningspligt.

Eksempler på, hvordan ledelsen kan understøtte kvalificeret arbejde med underretninger om overgreb:

  • Stil krav om altid at blive involveret i underretninger om overgreb (ved personlig underretningspligt at blive informeret).
  • Vis forståelse for, at det kan opleves ubehageligt at arbejde med underretninger, der indeholder mistanke eller viden om overgreb – støt medarbejderne gennem hele forløbet.
  • Vær opmærksom på, at forældre informeres om mistanke eller viden om overgreb mod deres barn, hvis mistanken ikke retter sig mod dem, og at de ikke informeres, hvis mistanken retter sig mod dem.
  • Hav fokus på rollefordeling i forhold til forældresamarbejdet. Det kan være hensigtsmæssigt, at det er lederen, der formidler mistanke eller viden til forældrene og/eller er underskriver på en underretning.
  • Sørg for at have fokus på, hvordan barnet/den unge inddrages i dit arbejde med underretningen, og søg information om, hvordan I kan støtte barnet under forløbet, herunder hvad I kan sige til barnet om det videre forløb.
  • Kontakt myndighedsafdelingen i forbindelse med akutte underretninger om overgreb, for at forberede myndighedsafdelingen på en akut opgave, og indgå eventuelle aftaler om institutionens rolle i den akutte fase.
  • Sørg for, at underretninger altid sendes rettidigt, det vil sige umiddelbart efter at mistanke eller viden om overgreb er opstået.

Medarbejderniveau

Det er afgørende, at alle medarbejdere reagerer ved at formulere og sende en underretning, når der opstår mistanke eller viden om overgreb. Det kan være en kompleks opgave, hvor det er vigtigt både at være opmærksom på egne behov for sparring og støtte, på barnets/den unges behov for støtte og gennemsigtighed samt på forældrenes behov for at blive rummet og mødt.

Eksempler på, hvordan medarbejderne kan arbejde kvalificeret med underretninger om overgreb mod børn og unge:

  • Beskriv så ordret og konkret som muligt, hvad du har set, hørt og registreret, som har givet anledning til mistanke eller viden om overgreb. Beskriv desuden dit øvrige kendskab til barnet/den unge.
  • Inddrag altid din leder i arbejdet med underretningen, uanset om det er en underretning, I er enige om, eller om du underretter med udgangspunkt i din personlige underretningspligt.
  • Overvej, hvordan du involverer og informerer barnet/den unge om, hvad du gør, og hvad der nu kommer til at ske (afpasses efter barnets alder).
  • Drøft med din leder, hvordan I forventer, at forældrene reagerer, og forbered jer sammen på, hvordan I kan møde dem.
  • Kontakt evt. myndighedsafdelingen, hvis ikke din leder har gjort det, både for at få sparring på indholdet i underretningen, forberede myndighedsafdelingen på en akut opgave og indgå eventuelle aftaler om institutionens rolle i den akutte fase.

Læs mere

Få mere viden i publikationen 'Anbefalinger for god kvalitet i kommunernes indsats mod overgreb mod børn og unge'.

Hent publikationen