Det kan være en voldsom proces for et barn eller en ung, når mistanke eller viden om overgreb bliver kendt.
Mange undersøgelser viser, at børn og unge udsat for overgreb har følelser af skam, skyld og ambivalente følelser over for den, der har begået overgrebet. De kan desuden have en frygt for, at overgrebene fortsætter og forværres. Det kan være en mulig forklaring på, at de børn og unge, der vælger at fortælle om overgrebene, ofte betror sig til en ven, og har en forventning om, at vennen vil være den, der bedst kan forstå deres situation (VIVE, 2021 og VIVE, Bengtsson & Olsen, 2021).
Myndighedshåndtering af overgreb kan, ud over kontakt til og omsorg for barnet eller den unge, involvere mange fagpersoner såsom myndighedsrådgivere, politi, sundhedsvæsen, børnehuse og familieretshus.
I nogle tilfælde sker de forskellige sagsskridt meget hurtigt efter hinanden og i andre tilfælde kan der være ventetid, fra barnet/den unge har fortalt om overgrebet, til sagen bliver behandlet af f.eks. politiet. Uanset om det går hurtigt eller langsomt, er der risiko for, at barnet/den unge oplever en voldsom eksponering af private oplevelser, som barnet/den unge hidtil har valgt at holde for sig selv.
En undersøgelse peger således på, at børn og unge oplever at være pressede og stressede under håndteringen. De forstår ikke, hvad der foregår, de føler sig presset af de mange spørgsmål, de oplever at der lægges meget vægt på at indsamle ’bevismateriale’, og de frygter, at informationer bliver videregivet til andre (VIVE, Bengtsson & Olsen, 2021 s. 25).
Det overordnede formål med at håndtere overgreb mod børn og unge er at stoppe overgrebene og støtte barnet/den unge i at bearbejde det, der er sket.
Det er afgørende for denne proces, at myndighedshåndteringen foregår på en omsorgsfuld måde, og at den er gennemsigtig og transparent, så barnet eller den unge samt forældre og netværk kan gennemskue deres medvirken. Det vil sige, hvordan deres perspektiver bliver inddraget, og hvordan de får indflydelse.
Derudover er det vigtigt, at børn og unge bliver mødt som ’eksperter i eget liv’, og at der så vidt muligt tages udgangspunkt i barnets eller den unges egne oplevelser, perspektiver og ønsker (VIVE, Bengtsson & Olsen, 2021).
I sager, hvor det er nødvendigt at skabe akut sikkerhed for barnet/den unge, for at undgå flere overgreb, er det centralt at lytte til barnets/den unges ønsker og behov og f.eks. overveje om barnet/den unge kan anbringes midlertidigt i netværket, ved bedsteforældre eller venner i stedet for et ukendt anbringelsessted.
Kilder
VIVE og forfatterne (2021). Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn – En vidensopsamling. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.