For at sikre, at den iværksatte indsats har den ønskede påvirkning på barnets eller den unges trivsel, og at den fortsat er rette match til barnets, den unges eller familiens behov, skal du løbende følge op med barnet, den unge, forældre og udfører.
Opfølgninger af høj kvalitet tager udgangspunkt i barnets eller den unges individuelle situation og sker i tæt dialog med barnet eller den unge, forældrene samt professionelt og privat netværk. Ud over den første opfølgning vil der være stor variation i, hvor ofte du følger op, da det afhænger af det enkelte barns eller den enkelte unges situation og din socialfaglige vurdering af, hvornår opfølgning er meningsfuldt. Det er derfor vigtigt, at du løbende foretager en socialfaglig vurdering af, hvordan og hvornår der skal ske opfølgning.
Som del af en systematisk opfølgningspraksis skal du løbende forholde dig til forandringer hos barnet eller den unge, det vil sige om barnet eller den unge udvikler sig og trives, og om indsatsen fortsat opfylder sit formål. Det vil i den forbindelse være vigtigt at aftale, hvordan og hvornår du løbende modtager viden om indsatsen fra dem, der udfører den, fx i form af skriftlige statusudtalelser. Det skal bidrage til, at indsatsen imødekommer barnets eller den unges aktuelle behov, og at den ikke løber over en længere periode, end barnet eller den unge har behov for, eller formålet med indsatsen tilsiger.
Du skal ved opfølgningen vurdere, i hvilket omfang der er sket de ønskede forandringer i barnets eller den unges trivsel i sammenhæng til de mål, der er opsat for indsatsen. Ofte er der også behov for, at du forholder dig til forældrenes udvikling, og om der ses en forandring i deres måde at håndtere forældrerollen og støtte barnet eller den unge på.
Når barnets eller den unges perspektiv er omdrejningspunktet for den løbende opfølgning, bør opfølgningen tilvejebringe viden om barnets eller den unges ressourcer og ønsker. Opfølgningen bør både vægte de ressourcer og udfordringer, som barnet eller den unge oplever, og have fokus på hverdagsperspektivet, der har stor betydning for barnet eller den unge, herunder fritidsinteresser, hverdagsrutiner, skole og hjemmemiljø.
Den løbende dialog med forældre, støtteperson samt det private og professionelle netværk udgør også en væsentlig kilde til viden om barnets eller den unges hverdagsliv. Det kan i den forbindelse være relevant efter aftale med barnet eller den unge og forældrene at afholde netværksmøder eller indhente en skriftlig statusudtalelse fra relevante dele af det professionelle netværk, som har viden om barnets eller den unges hverdag.
Den første opfølgning giver mulighed for en vurdering af, om indsatsen matcher barnets eller den unges og familiens behov, så indsatser, der ikke matcher aktuelle behov, ikke fortsætter unødigt. Det anbefales, at der foretages opfølgning på samme tid for alle indsatser. Herved opnår du et helhedsorienteret grundlag for at vurdere barnets eller den unges trivsel og udvikling og til at følge op på, om indsatserne har den forventede effekt for barnet eller den unge og til at vurdere, om der er behov for justeringer.