Barnets eller den unges og familiens forhold skal undersøges i et omfang, der svarer til barnets eller den unges og familiens udfordringer. I både screeningen, afdækningen og den børnefaglige undersøgelse skal du identificere de elementer, der er relevante for at vurdere barnets eller den unges behov for støtte. Det er vigtigt, at den faglige udredning bygger på en socialfaglig analyse, således at den er fokuseret og danner et fagligt fundament for at skabe forandring.
En analyse af høj kvalitet indeholder viden om de konkrete udfordringer og relevant socialfaglig viden om fx risikoadfærd, belastningsfaktorer, sårbarhed, beskyttende faktorer og mestringsstrategier. Årsagerne til udfordringerne, ressourcer hos barnet eller den unge og familien samt mulige løsninger skal undersøges.
Formålet er, at du sammen med barnet eller den unge og familien kan træffe den rette beslutning eller afgørelse. Inddragelsesperspektivet er centralt i barnets lov, og børn og unge skal opleve at blive inddraget og samarbejdet med, for at de kan indgå og have engagement i sagsforløbet. Det er vigtigt, at barnet eller den unge kan se egne holdninger og synspunkter afspejlet i de socialfaglige vurderinger, som udarbejdes på baggrund af enten screening, afdækning eller en børnefaglig undersøgelse.
Det er vigtigt, at du fra start har fokus på din skriftlige formidling og din dokumentationspraksis. Undersøgelser viser, at det, der skrives i sagsakterne, kan få stor betydning for børn og unge, hvis de før eller siden læser det. For nogle kan det opleves voldsomt, hvis de ser sig selv og deres situation beskrevet på en måde, de ikke kan genkende, og i et sprog, som de oplever ubehageligt eller urimeligt.
Det betyder, at du som børne- og ungerådgiver bør:
- Vurdere, med udgangspunkt i barnets eller den unges eller familiens udfordringer, hvor omfattende en faglig udredning der er behov for og dermed, om du skal udarbejde en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse. Undervejs i din udredning kan du afdække, at udfordringerne er mere komplekse end først antaget, og at der derfor skal træffes afgørelse om børnefaglig undersøgelse.
- Udarbejde en plan for afdækningen eller den børnefaglige undersøgelse, der kan bidrage til tillid og gennemsigtighed i samarbejdet mellem barnet eller den unge, forældrene og dig. Planen kan hjælpe barnet eller den unge, familien og dig til at få klarhed over forløbet, og hvad der skal tales om, og dermed give jer mulighed for at forberede jer. Ved at få samtaler og andre aftaler ind din kalender fra en start kan både du og familien få og bevare overblikket over forløbet.
- Anvende relevante socialfaglige metoder og redskaber, som fx ICS og Signs of Safety. Det er vigtigt, at den faglige udredning bygger på en bevidst socialfaglig systematik, at den er vidensbaseret og udføres, så der afdækkes ressourcer og udfordringer. Det er også vigtigt, at den faglige udredning peger på løsninger, der kan afhjælpe udfordringerne.
Anvendelse af fælles metoder og socialfaglige redskaber skaber et fælles fagligt afsæt, der kan understøtte en ensartethed i arbejdet med børn, unge og familier, og du skal derfor arbejde systematisk ud fra den metode, der anvendes i din kommune. Det betyder også, at du skal anvende de skabeloner og redskaber, som ledelsen i din kommune har valgt at anvende.
- Skrive den faglige udredning i et sprog, der er forståeligt for modtagerne. Det er barnets eller den unges og forældrenes udredning, og den skal derfor formuleres i et sprog, der ikke kræver en faglig indsigt. Det er ligeledes vigtigt, at du er bevidst om måden, du skriver på, og hvilke ord du bruger. Du skal være opmærksom på, at betydningen af de skrevne ord er stærkere end det talte sprog, blandt andet fordi det skrevne bliver stående, kan fortolkes og kan læses igen og igen.
- Identificere og konkretisere den relevante problemstilling og sikre, at problemstilingen bliver styrende i analysen. Du skal derfor sortere i de oplysninger, der er om barnet eller den unge og familien, og kun inddrage den viden, der vurderes relevant for den aktuelle situation og bekymring. Det betyder, at du skal anvende aktuelle og faktuelle oplysninger.
- Anvende barnets eller den unges, forældrenes og eventuelt netværkets perspektiv i udredningen. Det betyder blandt andet, at du konkret skal beskrive barnets eller den unges trivsel og forhold baseret på deres egne udtalelser og på udtalelser fra det private og professionelle netværk. Du skal foretage en helhedsbetragtning og have fokus på både ressourcer og udfordringer, ligesom barnets eller den unges og familiens motivation og ønsker til udvikling skal fremgå tydeligt.
- Medtage essensen af de beskrivelser, som understøtter undersøgelsens fokus. Du skal kun gengive det vigtigste af det, som er sagt eller skrevet. Det betyder, at udtalelser, statusser og øvrige oplysninger derfor ikke bør indgå i deres fulde længde. Som udgangspunkt bør du selv skrive informationer fremfor at kopiere fra andre dokumenter. Det betyder også, at det skal være klart og tydeligt, hvor oplysningerne kommer fra, og hvilke oplysninger der tillægges betydning og hvorfor.
- Beskrive dine egne observationer af barnet, den unge, forældrene eller den samlede familie. Vær opmærksom på, at dine observationer skal være faglige og faktuelle. Du skal beskrive den adfærd, du har observeret, så tydeligt, at en udenforstående vil kunne se det for sig. Gør det tydeligt i journalen, at der er tale om observationer, undlad tolkningerne, og sørg for at adskille dem fra andre beskrivelser eller vurderinger.
- Omsætte relevante teoriske perspektiver om sociale problemstillingers betydning for barnets eller den unges trivsel og udvikling. Det betyder fx, at viden om, hvordan misbrug eller psykisk sygdom kan påvirke et barns eller en ungs trivsel, bringes i spil i analysen.
- Afslutte en afdækning så hurtigt som muligt for at imødekomme barnets eller den unges behov for tidlig støtte og for at undgå, at udfordringerne eskalerer yderligere. Det betyder, at du skal balancere mellem at få afdækket barnets eller den unges og familiens støttebehov tilstrækkeligt uden at overbelyse deres situation, så det bliver tydeligt og præcist, hvad der er behov for støtte til.
- Arbejde aktivt og dynamisk med den børnefaglige undersøgelse, så det kan medvirke til, at der sker forandringer i familien eller i barnets eller den unges trivsel i undersøgelsesperioden. Det betyder, at du i samarbejde med barn eller ung og familie bør identificere mulige initiativer, de kan arbejde med, fx mellem jeres møder, så undersøgelsesprocessen ikke bliver en passiv periode for barnet eller den unge og familien med risiko for, at problemstillingen udvikler sig i en negativ retning
- Afslutte en børnefaglig undersøgelse med en hastighed, der svarer til problemstillingens karakter og senest inden for fire måneder efter, at kommunen har fået kendskab til barnets eller den unges mulige behov for støtte.