Åben Dialog

2023

Åben Dialog kan tilpasses mange målgrupper og virke koordinerende på tværs af kommuner, regioner og forvaltningsgrene. Forskning viser, at Åben Dialog kan føre til reduktion i unges brug af akutpsykiatri og privatpraktiserende læge.

Åben Dialog kan tilpasses mange målgrupper og praktiseres derfor bredt forebyggende og rehabiliterende.

Åben Dialog tilbydes i socialpsykiatrien og i tværsektorielle enheder som Psykiatriens Huse i Aarhus og Silkeborg samt i Hus For Psykisk Sundhed, København. Her tilbydes Åben Dialog gennem opsøgende teams i eget hjem, i socialpsykiatrisk og ambulant distriktspsykiatrisk regi samt til borgere på botilbud.

I regioner anvendes tilgangen bl.a. til unge, som debuterer med psykose. I kommuner anvendes Åben Dialog til bl.a. unge med diagnoser som spiseforstyrrelse og/eller personlighedsforstyrrelse eller som viser bekymrende tegn på psykisk mistrivsel eller i varierende grad oplever pres, stress, angst eller depression.

Åben Dialog anvendes også til voksne med komplekse psykiatriske problemstillinger, herunder svære psykiske vanskeligheder m/u rusmiddelproblemer.

Forskning og undersøgelser viser, at Åben Dialog virker og opleves hjælpsom af mange målgrupper fx borgere diagnosticeret med henholdsvis skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoid psykose eller skizoaffektiv psykose.

Undersøgelser viser, at borgere med selv meget lavt funktionsniveau kan opnå effekt af Åben Dialog.    

Åben Dialog kan tilpasses til mange målgrupper – herunder både ny-diagnosticerede og mennesker med et længerevarende sygdomsforløb. Åben Dialog koordinerer flere steder den socialfaglige og den beskæftigelsesrettede indsats.

Åben Dialog blev udviklet i Finland i starten af 1990’erne og blev oprindeligt anvendt til mennesker med psykose. I dag anvendes Åben Dialog internationalt og i Danmark. Åben Dialog tilpasses mange målgrupper og praktiseres bredt forebyggende og rehabiliterende.

Brug af Åben Dialog i kommuner og regioner

Effekten af Åben Dialog er især undersøgt ift. unge med debuterende psykose og voksne med svære psykiske vanskeligheder. Metoden har vist dokumenteret effekt i forhold til begge målgrupper.

I kommuner anvendes Åben Dialog fx til unge med spiseforstyrrelser og/eller personlighedsforstyrrelser og til voksne med flere former for komplekse psykiske problemstillinger, herunder også rusmiddelproblemer.

I regioner anvendes tilgangen fx til unge, som:

  • debuterer med psykotisk krise
  • viser bekymrende tegn på psykisk mistrivsel
  • i varierende grad oplever pres, stress, angst eller depression.

De seneste år er målgruppen udvidet til også at omfatte borgere med psykiske vanskeligheder, som er jobsøgende.

Borgerne definerer selv en sekundær målgruppe

Ud over den primære målgruppe af borgere med forskellige problemstillinger, defineres en sekundær målgruppe af den enkelte borger selv. Sekundær målgruppe er borgerens selvvalgte netværk, såsom venner og familie samt fagprofessionelle fra andre sektorer og forvaltningsgrene som borgeren finder relevante.

Åben Dialog har fokus på hurtig etablering af indsats til borgere i krise og svære psykiske vanskeligheder. Indsatsen styrker netværket omkring borgeren. Åben Dialog har hovedfokus på borgerens ressourcer og udvikling af disse.

Åben Dialog er en principdreven, netværksorienteret tilgang, hvor en borger med psykiske vanskeligheder kan invitere sit private og fagprofessionelle netværk til dialog.

Åben Dialog har fokus på hurtig etablering af indsats. Indsatsen forsøger omvendt at tolerere usikkerhed uden hurtigt at blive løsningsorienteret. Teorien bag Åben Dialog tager afsæt i, at forandringer og løsninger opstår i en særlig struktureret dialog mellem borgerens netværk, hvor sproget henholdsvis kan fremme eller hæmme bedring.

Teoriens kriseperspektiv

Teorien bag Åben Dialog anlægger et kriseperspektiv på psykiske vanskeligheder, hvor kriser håndteres gennem ubetinget accept af borgerens oplevelser, kombineret med en meningsskabende samskabelsesproces, der involverer borgeren som hovedperson og selvvalgte nøglepersoner fra det private og professionelle netværk.

Åben Dialogs hovedfokus

Teorien er, at forandringer og løsninger, sker gennem ændrede måder at kommunikere sammen på. I Åben Dialog er hovedfokus på borgerens ressourcer og udvikling af disse, fremfor på symptomer og symptomreduktion. Dette fokus på anerkendelse, ressourcer og netværk fremmer, at borgerens relationer får mulighed for at udvikles og styrkes – også under indlæggelse.

Åben Dialog kan implementeres i danske kommuner og regioner. Ledelsens aktive opbakning og vedblivende engagement er afgørende for om implementering lykkes. Åben Dialog fremmer helhedsorienterede indsatser og relationel koordinering.

I Danmark har Åben Dialog været implementeret i forskellige varianter siden starten af 2000’erne. Åben Dialog bliver i stigende grad anvendt til at bygge bro på tværs af kommuner og regioner og derved understøtte mere helhedsorienterede indsatser (relationel koordinering).

Det har vist sig at modeltro Åben Dialog kan implementeres i Danmark. På den baggrund har Åben Dialog kunnet indgå i forskningssammenhæng, i dansk sammenligningsstudie, hvor effekten af Åben Dialog blev sammenlignet med ” treatment as usual” (TAU).

Åben Dialog-manual

Social- og Boligstyrelsen har udgivet en Åben Dialog-manual, som beskriver vejledende principper for en kompetenceprofil for mødelederfunktionen i Åben Dialog. Manualerne kan ikke stå alene som grundlag for implementeringen af Åben Dialog. Implementering forudsætter også, at de fagprofessionelle har gennemgået en efteruddannelse i Åben Dialog.

Implementering og evaluering af Åben Dialog

I forbindelse med Social- og Boligstyrelsens Åben Dialog-projekt (2014-2016), blev Åben Dialog systematisk implementeret i fem danske kommuner. Evalueringen viste, at ledelsens opbakning og engagement har afgørende betydning for om implementeringen lykkes.

Læs mere

Du kan læse mere om Åben Dialog på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Her finder du resultaterne af afprøvningen og en implementeringsguide

Læs om de fem kritiske succesfaktorer for at lykkes med implementeringen.

Åben Dialog kan øge trivsel og recovery både hos unge, som debuterer med krise og psykose, eller som udviser tegn på bekymrende psykisk mistrivsel. Metoden kan også øge trivsel og recovery hos ældre med langvarige psykiske lidelser.  Åben Dialog reducerer behovet for sundhedsfaglige indsatser flere år efter indsatsen gives.

Resultater fra danske studier og evalueringer viser, at Åben Dialog kan øge bl.a. trivsel og recovery blandt personer med psykiske lidelser og dermed reducere forbruget af sundhedsydelser flere år frem i tiden.

Dansk registerundersøgelse

I 2018 blev resultaterne fra en dansk registerundersøgelse af 503 unge psykiatriske patienter, som havde fået en tidlig og netværksinddragende Åben Dialog indsats i Region Syddanmark, offentliggjort. Undersøgelsen sammenligner de 503 unge patienter med unge psykiatriske patienter fra andre danske regioner, som modtog sædvanlig psykiatrisk behandling (Treatment As Usual).

Unge, som indgik i Åben Dialog-forløb, fik efter to, fem og ti år mindre brug for akutpsykiatri. Behovet faldt fra 70 pct. til 52 pct. Derudover havde 10 pct. af borgerne signifikant mindre kontakt med deres egen læge ved opfølgningen et år efter. Ved 10-årsopfølgningen var andelen, der havde signifikant mindre kontakt med deres egen læge, steget til 15 pct.

Øget trivsel og recovery

Danske undersøgelser viser effekt af Åben Dialog i forhold til borgere med svære psykiske vanskeligheder. Undersøgelserne viser effekt som øget oplevet trivsel samt udvikling af personlig og social recovery.

Åben Dialog er en investering, som forskning viser, kan føre til reduceret behov for sundhedsfaglige indsatser flere år efter indsatsen gives.

Omkostninger forbundet med Åben Dialog er beregnet ved afprøvningen af Åben Dialog i 2014-2016. Opstartsomkostninger er beregnet til 49.624 kr. pr. borger og driftsomkostninger til 11.968 kr. pr borger. Omkostningerne er udregnet på baggrund af et forholdsvis lille antal borgere, hvilket betyder, at jo flere borgere, der får Åben Dialog, jo lavere vil omkostningerne til implementering pr. borger blive.

Tilfælde hvor Åben Dialog kan erstattes

I omkostningsvurderingen tages der ikke højde for, at Åben Dialog i nogle tilfælde kan erstatte anden indsats. Åben Dialog kan også effektivisere andre indsatser, fx ved at samle flere fagpersoner på samme tid og ved at inddrage det private netværk i indsatsen for at opnå vigtig viden og styrkede samarbejdsrelationer.

Læs mere

Du kan læse omkostningsvurderingen her.

Langsigtede positive økonomiske konsekvenser

Resultater fra forskningsbaseret dansk registerstudie viser reduktion i brug af offentlige ydelser i 10 år efter, at unge med psykiske lidelser modtog et Åben Dialog-forløb. Gruppen fik i de følgende ti år mindre brug for akutpsykiatri og privatpraktiserende læge sammenlignet med en kontrolgruppe.

Kontakt

Bo Jensen
S: Chefkonsulent

Kort om indsatsen

Målgruppe: Unge og voksne med psykiske vanskeligheder
Tilgang eller metode:
Netværksorienteret helhedsorienteret tilgang
Erfaringer: Danske
Implementeringsguide:
Hent guide
Forventet virkning: Øget trivsel. Øget recovery.
SØM beregning: Nej

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at læse mere om implementering af Åben Dialog?

Så kan du læse drivkraft- og barriereanalysen her.