Skolebørn: 6-12 år

Som lærer eller pædagogisk personale er der særlig viden og opmærksomheder i arbejdet omkring børn og unge med erhvervet hjerneskade.

Når et barn med erhvervet hjerneskade skal starte i skole, er det vigtigt at sikre en god overgang og overlevering af viden fra dagtilbud til skole.

Trygge overgange

Daginstitutionens viden om barnets særlige behov skal overleveres, så barnets støttebehov kan imødekommes i skolen. Overgangen skal planlægges så både barnet og familien føler sig trygge i overgangen. Netværksmøder, hvor barnets familie samt nye og gamle fagpersoner (pædagoger, lærere, terapeuter, rådgivere) deltager, kan etableres efter behov. 

På samme vis skal der ske en overlevering, hvis et barn i skolealderen får en erhvervet hjerneskade og skal starte i (ny) skole. Her vil desuden være samarbejde med regionalt rehabiliteringstilbud om funktionsniveau og behov. 

Støtte i undervisningen og klassefællesskabet

Når et barn med en erhvervet hjerneskade skal modtage undervisning, er det vigtigt, at det pædagogiske personale har viden om barnets tidligere og aktuelle funktionsniveau. Barnet skal mødes med et ressourcefokuseret syn, og de erhvervede udfordringer skal håndteres i et udviklingsorienteret miljø.

Der skal være opmærksomhed på, at en hjerneskade kan medføre sociale, adfærds- og følelsesmæssige udfordringer. Barnet kan have vanskeligheder med at regulere sig selv, og dette kan skabe udfordringer i forhold til at indgå i et klassefællesskab. Det er derfor væsentligt, at der er et vedvarende fokus på barnets tidligere skade, selv om barnet på nogle områder kan virke alderssvarende.

Hjælpemidler og teknologi

Et barn med en erhvervet hjerneskade kan have behov for støtte, fx til at få overblik over en opgave eller over dagens forløb. Computer, tablets og smartphones kan være gode redskaber.

Mulige udfordringer hos barnet

Her indsættes en kort tekst, der fungerer som indledning til indholdet i gardinfunktionen. Alternativt indsættes et link til temasider om forskellige funktionsnedsættelser og problematikker i stedet for denne gardinfunktion, som gentager indholdet fra de sider.

  • Barnet kan have erhvervet sig kognitive udfordringer.
  • Børn lærer gennem leg. Skab indlæringssituationer gennem barnets interesseområder og lad det være rammen for indlæring af nye færdigheder og genindlæring af tabte funktioner.
  • Lad barnet lege med yngre børn med tilsvarende udviklingsniveau.
  • Guide barnet til at blive i lege hvis det let afledes.
  • Skab strukturerede rammer med mulighed for gentagelser.
  • Giv én besked ad gangen, gerne fulgt af visualisering, tegninger, billeder eller skrift, så barnet kan huske, hvad det skal.
  • Giv én opgave ad gangen, gerne opdelt i trin.
  • Barnet kan have svært ved at tage initiativ, og har derfor brug for hjælp til at komme i gang med aktiviteter.
  • Skab mulighed for, at barnet selv kan følge med i dagen/skemaet, så uforudsete kognitive anstrengelser minimeres.

  • Barnet kan have nedsat energi, tempo og øget træthed.
  • Faste rutiner, gentagelser og forudsigelighed tærer ikke unødigt på barnets energi, og kan være en fordel.
  • Skab mulighed for pauser, så barnets sansesystem ikke overstimuleres, men reguleres.

  • Barnet kan have udviklet kommunikative vanskeligheder.
  • Vær opmærksom på, at barnet ikke nødvendigvis forstår og husker hvad der bliver sagt, selv om det giver udtryk for det.
  • Visualiser evt. sproget med fotos og tegninger, fx boardmaker. Der findes apps som kan hjælpe barnet med at forstå og udtrykke sig.
  • Hjælp barnet sprogligt med at give udtryk for ønsker og behov.
  • Vær en tydelig voksen og tilpas din kommunikation så barnet forstår dig. Der kan være brug for korte sætninger, individuelle beskeder og visualisering.
  • Samarbejd og vidensdel med logopæd om yderligere indsatser.

  • Barnet kan være udfordret af sociale, adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder
  • Støt barnet i at danne og bevare legerelationer
  • Hjælp andre børn med at forstå barnets ønsker i forhold til eventuel kontakt

  • Barnet kan være udfordret af fysiske og sansemæssige vanskeligheder
  • Samarbejd og vidensdel med barnets fysio- og ergoterapeuter for på bedst vis at støtte op om barnets fysiske rehabilitering. Ved behov for fysisk træning kan dette indlægges i barnets hverdagsliv i institutionen og derved øge træningsfrekvensen.
  • Vær opmærksom på at sensoriske udfordringer kan være skjulte følger af erhvervet hjerneskade. Vær opmærksom på udfald i barnets nervesystem ved sansepåvirkninger. Samarbejd og vidensdel med fysio- og ergoterapeut om afdækning af eventuelle skader.