Følger hos børn i alderen 6-12 år

Et skolebarn med erhvervet hjerneskade vil have brug for øget støtte og opmærksomhed for at kunne opnå bedst mulig udvikling. Det er væsentligt at kende til eventuelle følger og senfølger.

En hyppig senfølge af en hjerneskade hos et skolebarn er opmærksomheds-, indlærings- og sociale vanskeligheder. Barnet kan også opleves at udtrættes lettere, og opbruger sin energi hurtigere end forventet.

Barnet kan få tiltagende problemer med boglige færdigheder som læsning, stavning og regning sammenlignet med jævnaldrende. Det kan forekomme, at de faglige præstationer varierer meget. Det kommer fx til udtryk ved, at det, barnet kan den ene dag, kan han/hun ikke den næste dag.

Følgevirkninger af hjerneskaden

Metatekst om følgevirkninger Metatekst om følgevirkninger Metatekst om følgevirkninger Metatekst om følgevirkninger Metatekst om følgevirkninger Metatekst om følgevirkninger Metatekst om følgevirkninger

Du kan læse mere om specifikke følgevirkninger nedenfor:

Barnet kan have kognitive vanskeligheder, og problemer med at huske eller med at koncentrere sig. Det kan være let at aflede barnet eller have svært ved at fastholde opmærksomheden på en opgave. Barnet kommer ikke i gang, får ikke fuldført opgaver eller har svært ved at blive færdig til tiden.

Barnet kan også have svært ved opgaver, der kræver indsigt i rækkefølge, fx at gange store tal eller at læse lange stavelser.

Ofte kan barnet gå i baglås ved større og komplekse opgaver eller have svært ved at omstille sig fra en aktivitet til en anden.

Barnet kan udvikle kommunikative vanskeligheder. Rent sprogligt kan barnet have svært ved at sætte sætninger rigtigt sammen og finde de rigtige ord, ligesom der kan være problemer med at forstå forhold mellem ord i sætninger. Ordspil, ordsprog, abstrakte begreber og metaforer kan være svære at forstå. Det opfattes ofte meget konkret. Barnet mestrer måske fint sproget i skolegården, men alligevel kan barnet have sproglige problemer i forhold til konkrete opgaver.

Barnet kan også have svært ved at rumme mange beskeder på en gang. Barnet reagerer derfor ikke som de andre børn, når der gives beskeder med flere budskaber.

Barnet kan få fysiske - og sansemæssige vanskeligheder. Nogle børn med erhvervet hjerneskade har synlige problemer med balancen. Delvise lammelser kan også gøre det svært for nogle at gå, styre armen og håndens bevægelser, koordinere øje-håndbevægelser mm. Der kan også være usynlige sensoriske forstyrrelser.

Barnet kan have nedsat energi, tempo og øget træthed. Barnet kan være meget passivt, gabe og falde ud rent mentalt. Barnet sidder måske og hænger eller ligger ind over bordet. Barnets energi er meget svingende, som om der er "klumper" i energiniveauet. Barnet kan også være hyperaktiv med alt for meget energi til at kunne sidde stille og kan samtidig være meget langsom til at løse opgaver på grund af en nedsat forarbejdningshastighed.

Nogle børn med en erhvervet hjerneskade har svært ved at indgå i fællesskaber, fordi de har svært ved at afkode kammeraters adfærd og derfor ikke reagerer passende i en situation. De bliver måske holdt udenfor og trækker sig fra vennerne, og bliver triste og ensomme.

Andre kan være impulsstyrede, har måske kort lunte og kommer konstant i konflikter og slåskampe, fordi han/hun har svært ved at regulere egne følelser.

Et barn med erhvervet hjerneskade kan virke yngre i forhold til jævnaldrende og kan have svært ved at konsekvensberegne egne handlinger. Barnet kan virke rigidt og derfor have svært ved at ændre tanker og planer.