Impulsivitet kan gøre, at barnet eller den unge handler uden at tænke over konsekvenserne, hvilket kan føre til frustration og konflikter med omgivelserne.
Stor impulsivitet – hvordan viser det sig?
Du kan her læse mere om, hvordan impulsiv adfærd kan komme til udtryk for børn og unge med erhvervet hjerneskade:
- Styre og hæmme impulser, og gør derfor lige det, der falder ham/hende ind.
- Styre temperamentet og kan få raserianfald, når der stilles krav eller der er andre planer end den, han/hun har.
- Stoppe op og tænke før handling. Impulsiv adfærd kan lede til uhensigtsmæssig adfærd og udfordringer med at fungere i børnefællesskaber.
Eksempler til støtte for barnet/den unge
For at støtte barnet eller den unge med impulsivitet kan følgende konkrete strategier være effektive:
- Skab struktur og forudsigelighed: Tydelige rammer og faste rutiner kan hjælpe med at regulere adfærd.
- Brug visuel støtte: Billeder, skemaer og gentagelse kan gøre instrukser lettere at forstå.
- Arbejd med følelsesregulering: Hjælp barnet/den unge med at identificere og håndtere impulser og frustrationer.
- Gør konsekvenser tydelige: Bevidstgørelse om, hvordan adfærd påvirker andre, kan styrke selvkontrol.
- Tilpas miljøet: Minimer forstyrrelser og skab en rolig lærings- og social kontekst.
- Giv klare forventninger og feedback: Konkret vejledning og løbende opmuntring kan støtte barnet/den unge i at navigere i hverdagen.