For personer med autisme kan hjælpemidler være det, som gør det muligt at udføre aktiviteter, der ellers ville være vanskelige eller umulige at udføre. Hjælpemidler kan både være produkter, som er fremstillet for at kompensere for en funktionsnedsættelse, og mainstream produkter, som i en given sammenhæng bidrager til reducere et handicap.
Hjælpemidler kan være en integreret del af en rehabiliteringsproces, da hjælpemidler har til formål at muliggøre aktivitet og deltagelse for mennesker med funktionsevnenedsættelse.
Hjælpemidler fungerer kun, når de er korrekt implementeret. Fx vil visualiseringsmaterialer kun fungere, hvis de er tilpasset den enkelte og anvendes på en meningsfuld måde i forhold til hverdagen og de aktiviteter, som vedkommende ønsker eller har brug for at udføre.
Eksempler på hjælpemidler til personer med autisme
I Hjælpemiddelbasen kan du finde eksempler på hjælpemidler, som kan være relevante i forhold til søvn, ro og sansning, tidsforståelse og overblik, visualisering og kommunikation samt sociale sammenhænge.
Hjælpemiddelbasen: Autisme og hjælpemidler