Tegn på mistrivsel hos børn med autisme

For at forstå barnet med autisme og få øje på de tidlige tegn på mistrivsel skal man være opmærksom på alle typer fravær, også det fravær, som kategoriseres som lovligt fravær eller sygefravær.

Det er vigtigt at være særligt opmærksom på gentagent sygefravær, grundet ondt i maven eller hovedet. Mistrivsel hos børn med autisme kan ofte komme til udtryk sådan, og sygdomsfravær kan derfor dække over, at barnet mistrives.

Forældrenes rolle

Forældre kan også, i et velment forsøg på at hjælpe deres barn til at undgå stress eller ubehag, melde deres barn sygt, hvilket kan risikere at dække over bekymrende fravær. Derfor er det vigtigt at have en tæt dialog med forældrene for at få en fælles forståelse af situationen og sikre en skoledag, som barnet kan trives i, og som forældrene trygt kan sende deres barn i skole til.

For at sikre et godt udgangspunkt til forældresamtalen om dette kan man i en periode udvide sin fraværsregistrering ved kort at notere en kommentar til fraværet – det ulovlige fravær såvel som sygefravær og lovligt fravær (Havik, 2018). Det kan fx være om konkrete sygdomssymptomer, eller hvis det oftest er den samme forælder, som sygemelder barnet.

Udvidet registrering vil også kunne afsløre eventuelle mønstre, som fx at barnet ofte får ondt i maven umiddelbart før idræt eller efter det store frikvarter.

Roller og fælles ansvar ved skolefravær

Vidensportaltemaet om inddragelse af børn, unge og familie

Det er vigtigt at være opmærksom på tidlige tegn på mistrivsel for at kunne undersøge det nærmere og for at afdække omfang, baggrund, sammenhænge og løsninger sammen med barnet og forældrene, så det bliver klart, hvor, hvornår og hvorfor barnet mistrives.

Inddragelsen af barnet skal tage udgangspunkt i barnets alder og udvikling, dets oplevelser og reaktioner. De observationer, som læreren eller pædagogen har gjort sig, drøftes med relevante fagfolk – enten på skolen eller med PPR.

Der findes en række metodiske tilgange til inddragelse af barnets perspektiv, som kan anvendes, blandt andet indsatsen "Barnets Stemme".

Indsatsen "Barnets stemme" på sbst.dk

Bekymrende skolefravær eller skolevægring hos børn med autisme er oftest resultat af en række komplekse forhold, hvor flere parter er involverede (Havik, 2018, Socialstyrelsen, 2016).

Når der er opnået en fælles forståelse af, hvilke årsager der er til barnets begyndende mistrivsel, skal der sættes ind med tilpassede foregribende pædagogiske tiltag, som kan stoppe og vende udviklingen, før barnet får bekymrende skolefravær.

Jo tidligere, der sættes ind, desto lettere bliver det at hjælpe og støtte barnets trivsel i skolen samt opbygge et solidt fundament for, at barnet fortsat kommer i skole.

Find en passende indsats 

Hvor omfattende og indgribende en intervention skal være, afhænger både af barnets udfordringer, konteksten, og hvorvidt man har identificeret udfordringerne tidligt, eller de har nået at udvikle sig.

For nogle børn vil en tidlig og tilpasset indsats kunne afhjælpe problemerne helt, og for andre vil det kræve en længerevarende og vedholdende indsats, som skal tilpasses og udvikles løbende.

Børn med autisme og skolevægring på Vidensportalen.dk

Mange tidlige indsatser, som fx øget struktur og visuelt overblik eller rutiner omkring overgange mellem klasseværelse og legeplads, kan indarbejdes i det generelle pædagogiske arbejde med hele børnegruppen, uden at det er nødvendigt at italesætte de særlige behov hos barnet. De vil nemlig ofte være til glæde og gavn for alle børnene.

Da sociale situationer kan være udfordrende for børn med autisme, er det vigtigt, at indsatser giver anledning til mindst mulig udskillelse af barnet fra børnegruppen.

Det, at føle sig eller ikke føle sig som en del af det sociale liv i skolen, er direkte forbundet med barnets trivsel. Og da netop det sociale kan være svært for barnet, er det vigtigt, at lærere og pædagoger altid har ekstra opmærksomhed på dette.

I skole med autisme