I skole med autisme

Børn med autisme har, ligesom alle andre børn, brug for at opleve en meningsfuld sammenhæng for at blive motiveret til at løse en opgave eller deltage i en aktivitet.

For et barn med autisme kan det dog være vanskeligt at se meningen med fx at lære at sætte kommaer, da tegnsætning i sig selv ikke umiddelbart er meningsbærende i skriftlig formidling.

Stort behov for at se mening

De kan gå helt i stå, hvis ikke de kan få øje på meningen i en faglig opgave, eller hvis en aktivitet eller et bestemt legeunivers stiller for store krav til deres forestillingsevne. Børn med autisme er ofte konkret tænkende og har svært ved at forestille sig andre eller nye situationer (Hoopmann, 2016).

Som lærer eller pædagog har man en vigtig opgave i at udforske, hvad der motiverer barnet med autisme. Er det muligt at koble meningen med at lære kommasætning til barnets interesser, kan det være en god retning at arbejde i (Hoopmann, 2016). Eller hvis barnet fx er god til remser, kan man tage afsæt i det og lave huskeremser for kommareglerne sammen med barnet.

Brug forældrenes erfaringer

Tag også kontakt til forældrene for at lære af deres erfaringer om motivation og meningsdannelse for barnet og samarbejde om barnets udvikling i skolen.

Oplever du som lærer eller pædagog, at et barn ofte går i stå eller har svært ved at gå i gang, er det vigtigt at være vedholdende og fortsat invitere barnet ind og spørge til barnets oplevelse af sammenhæng og mål med den opgave, der er stillet.

Børn med autisme kommunikerer ofte anderledes end andre børn, og de kan have vanskeligt ved at mestre de kommunikative kompetencer, som andre børn opbygger gennem samvær med børn såvel som voksne.

Som lærer eller pædagog er det derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan barnet kommunikerer, så man kan opbygge en gensidig forståelse og tilpasse sin egen kommunikation til barnets behov.

Konkret og detaljefokuseret

Barnet har typisk en meget konkret og detaljefokuseret forståelse af verden, og de kan have svært ved at forstå og slippe en upræcis formulering eller en uklar besked (Bru et al., 2016, Hoopmann, 2016). Forståelse af nuancer kan generelt være udfordrende for dem, hvilket kommer til udtryk fx i mere komplekse diskussioner, hvor de vil have vanskeligt ved at håndtere, at der kan være flere parallelle, meningsgivende og potentielt lige sande standpunkter. Eller ved abstrakte faglige opgaver, hvor barnet fx skal forestille sig en bestemt situation eller handling.

Regler og nedsat fleksibilitet

Det samme gælder regler. Når barnet fx har forstået reglerne i skolegården, kan de ikke uden videre forstå, at disse regler måske ikke gælder, når man mødes til et arrangement uden for skoletiden. De kan også have vanskeligt ved at forstå, hvis etablerede regler overtrædes og ikke håndhæves.

Den konkrete forståelse af verden forringer barnets evne til at være fleksibel og omstillingsparat. Det viser sig ofte ved overgange, der ikke er grundigt planlagte og forberedte, eller når en lærer fx først giver én besked og lidt efter en kontrabesked. De har desuden typisk vanskeligt ved at sætte ord på egne tanker og følelser og fortælle, hvad der er i vejen.

Børn med autisme vil, ligesom deres jævnaldrende, gerne have venner, men de har typisk svært ved at danne og vedligeholde venskaber. Det skal de have hjælp og støtte til.

For de fleste børn med autisme er det svært at aflæse kropssprog og ansigtsudtryk, og deres konkrete tankegang udfordrer interaktionen med andre børn. De har ofte svært ved at aflæse sociale situationer, fange stemninger og forstå andres oplevelse af situationen, uden at den bliver forklaret. Så de kæmper ofte med det sociale samspil og kan have svært ved at indgå i fx gruppearbejde og legerelationer (Hoopmann, 2016). 

Forståelsen for socialt samspil

Børn med autisme kan være stille og have tendens til at trække sig fra det sociale, men de kan også være meget snakkende uden at tænke over, at andre også skal have mulighed for at sige noget. Børnene kan fx være opslugte af egne interesser og have svært ved at aflæse andres kropsprog, som fx viser tegn på, at de ikke længere er interesserede eller selv ønsker at fortælle om noget. Dialog kan derfor være udfordrende (Hoopmann, 2016).

Venskaber og sociale krav ændrer sig med alderen. Det at være venner som teenagere er noget helt andet end at være venner som børn. Der er andre forventninger, både til ens rolle og til ens evner i forhold til at gennemskue sociale sammenhænge. Og i teenageårene bliver nye sociale sammenhænge, som fx kæresterelationer, også aktuelle.

Uanset alder, og om børnene med autisme trækker sig eller overtager en social situation, har de brug for at lære at indgå i sociale relationer, da de ellers er i risiko for at være meget alene eller kun have voksenkontakt.

Følelsen af et socialt tilhørsforhold er en stærk beskyttende faktor i forhold til skolefravær. Omvendt vil et manglende socialt tilhørsforhold og følelse af ensomhed være en risikofaktor (Havik, 2018).

Børn med autisme er ofte mest trygge ved forudsigelighed. Det frigør energi, fordi de ikke skal bruge ressourcer på at tolke den fysiske, sociale eller faglige kontekst.

Særligt kan de opleve en stor belastning i frikvarterer og idrætstimer, hvor de kan opleve ubehag eller direkte angst forud for en uforudsigelig, og for dem måske tilsyneladende meningsløs, aktivitet. Emne- og projektuger, dage ud af huset, billedkunst og andre fag, som ikke følger bestemte og velkendte rammer, eller som foregår i andre lokaler, kan udsætte barnet med autisme for en øget belastning med uforudsigelige eller uvante elementer (Bru et al., 2016, Hoopmann, 2016).

Oplevelse af kontroltab

Når man ikke kan overskue en situation, vil det opleves som om, at situationen er uden for ens kontrol, at ting sker uden plan, og uden at man kan påvirke udfaldet. Oplevelsen af kontroltab er derfor stressende og ubehagelig.

Uforudsigelighed og manglende oplevelse af at kunne overskue en situations sociale og faglige elementer er væsentlige for, at et barn med autisme trivses - og derved også for risikoen for at udvikle bekymrende skolefravær. Fravær kan i denne sammenhæng blive barnets strategi for at undgå en stressende og ubehagelig situation.

Omvendt kan en indsats, rettet mod at styrke barnets overblik, forståelse og deltagelse i denne type situationer, være afgørende for at fastholde barnet i at gå i skole.

En del børn med autisme oplever enten forstærket eller nedsat følsomhed over for bestemte sansestimuli. Det kan være bestemte lyde eller lugte, men det kan også være bestemte synsindtryk eller taktile oplevelser, som virker forstyrrende (for en fyldig gennemgang af de forskellige sanseområder, se Hoopmann, 2016). Fx hvis overfladen på et bord er ru i stedet for glat eller følelsen af overtrækstrøjen i gymnastik, som sidder lidt tæt.

Børn med autisme har derfor ofte klare favoritter i forhold til tøj, mad og aktiviteter, og de kan reagere kraftigt på at skulle afvige fra disse favoritter. Det kan være en god idé at få børnene til at fortælle, hvad der giver dem gode sanseoplevelser, så der kan tages højde for dette, fx at barnet kan lide at sidde ved vinduet med mulighed for at åbne det og mærke den friske luft i ansigtet i løbet af dagen.

Sanser bliver overvældet 

Et støjende klasselokale med masser af åbne madpakker kan fx være overvældende, alene på grund af mængden af lyde og lugtindtryk. Børn med autisme kan også opleve skolen som overvældende i sig selv. Hvis de går med en konstant fornemmelse af ikke at kunne overskue det hele, kan det i sig selv være stressende. Da de ofte har en lavere stresstærskel end andre børn, er det hverken gavnligt for barnets evne til at lære eller for oplevelsen af at kunne håndtere forskellige situationer.

Børn kan have svært ved at give udtryk for, hvilke sanser der er overbelastet. Lærere og pædagoger skal være undersøgende og spørge både barnet og forældrene, hvilke sansemæssige områder barnet oplever som en belastning (Hoopmann, 2016). Det kan fx være, at barnet har brug for hovedtelefoner ved læsning, at der er mindre sidelys ved deres plads, eller at der findes et alternativ til badet efter gymnastiktimen.

Et norsk forskningsprojekt (Munkhaugen et al., 2017) om autisme og skolefravær indikerer, at børn med autisme generelt er i øget risiko for at udvikle et bekymrende skolefravær. Projektet har identificeret, at det især gælder for de børn, hvis autisme kommer til udtryk ved, at barnet har:

• Ringe social motivation. Barnet motiveres sjældent af sig selv til at indgå i det sociale liv i klassen og skal hjælpes og støttes i at deltage og blive i sociale sammenhænge.
• Svært ved at initiere handling. Barnets kognitive evne til fx at bede om hjælp til noget, det ikke forstår, eller til at gå i gang med fx en morgenrutine for at undgå at komme for sent hjemmefra, er nedsat og skal ofte hjælpes på vej.
• Tendens til at trække sig, evt. med negative tankemønstre. Barnet trækker sig ofte fra fællesskabet, eventuelt grundet manglende tiltro til egne sociale evner, og har tendens til at cirkle i negative/depressive tankemønstre.

Vær opmærksom 

Det er derfor vigtigt, at børn med disse udfordringer får særlig opmærksomhed fra både skole og forældre, så mistrivsel i skolen kan blive forebygget og, ifald det opstår, kan sætte tidligt og specifikt ind over for de konkrete udfordringer. Det kan være gennem kompenserende mestringsstrategier for barnet, fx for hvordan man beder om hjælp. For børn med autisme, der har svære udfordringer på disse områder, kan vedvarende støtte være nødvendig.

Når man som lærer eller pædagog har et barn med autisme i skolen, er der en række råd, som man kan følge for at støtte barnet til at trives i skoledagen (udarbejdet på baggrund af Havik, 2018, Hoopmann, 2016, Bru et al., 2016).

Først og fremmest er det vigtigt, at man er nysgerrig og fleksibel i sin faglige og pædagogiske tilgang og forbereder både plan A, B og C. Og gerne i samarbejde med både barnet og forældrene.

Vær undersøgende

• Vær nysgerrig og udforskende over for barnet. Vis forståelse for, at barnet måske har andre behov end de øvrige børn, og giv udtryk for ønske om at forstå og hjælpe dem.
• Involvér barnet i beslutninger, og vær vedholdende med at invitere barnet ind.
• Inddrag forældrene.

Vær opmærksom på kommunikationen

• Tal entydigt og klart i enkle sætninger.
• Nedbryd lange instruktioner og processer i mindre trin.
• Vær klar til at genforklare eller genfortælle det, der lige blev sagt.
• Vær tålmodig – børn med autisme bruger ofte lidt længere tid end andre børn til at tænke, før de er klar til at svare.

Struktur, der kan hjælpe barnet

• Arbejd målfokuseret, og opstil delmål.
• Lav etablerede rutiner for hverdagen, og visualisér dem.
• Lav så få ændringer som muligt, og sørg for at varsle nødvendige ændringer og overgange i god tid.

Støt op om barnets sociale liv

• Gør sociale forventninger og usynlige regler tydelige for barnet, gerne på et detaljeringsniveau, der passer til barnets behov, og fx ved at gennemgå konkrete scenarier.
• Støt barnet i at fungere socialt – også når barnet bliver ældre.
• Vær opmærksom på, at barnet kan have svært ved at overføre det, som de har lært, til en anden situation.

Understøt barnets faglige interesser

• Tag udgangspunkt i barnets interesser, når det er muligt.
• Understøt undervisningen og det pædagogiske arbejde visuelt.
• Overvej, om barnet med autisme kan have gavn af særlig tilrettelæggelse i forhold til bestemte sanseindtryk.