Unge med autisme

Autismespektret er bredt - og dermed er unge med autisme en bred gruppe med store forskelle på sociale og kommunikative ressourcer. De oplever og møder deres udfordringer på forskellige måder, men uanset om man som ung med autisme har talesprog eller ej, har man ret til at være hovedperson i eget liv med muligheder for at træffe valg på egne vegne.

Ungdommen er en fase med stor udvikling og forandring. Det er en periode med mange betydningsfulde valg, der kan være svære at forholde sig til, når man har svært ved at forestille sig fremtiden.

I ungdommen bliver fundamentet for voksenlivet lagt. De unge skal navigere mellem mange skift i omgivelser, regler og sociale konventioner og relationer. Overgangen fra barn til voksen er en brydningsfuld periode, der kræver overblik, involvering og vedholdenhed.

Det svære ungdomsliv

Krav og forventninger i ungdomslivet udfordrer de fleste unge. Hvis der også er tale om vanskeligheder med forestillingsevne, fleksibilitet og kommunikation, opleves udfordringerne måske som uoverkommelige.

Mange unge med autisme vil rigtig gerne have venner og en kæreste, men de kan have svært ved det. Derfor er det vigtigt, at voksne og professionelle omkring de unge har viden om de særlige problemstillinger, der knytter sig til vanskeligheder med autisme og livet som ung.

De voksne skal være opmærksomme på de situationer, som kan være særligt udfordrende, og som unge med autisme kan være særligt sårbare overfor.

At have autisme betyder, at man har nogle helt specifikke vanskeligheder. Men unge med autisme har ret til at have indflydelse på, hvad han/hun gerne vil med livet i forhold til uddannelse, job, bolig og relationer. Det er vigtigt at lytte til, uanset den unges funktionsniveau.

I ungdomsårene danner unge mennesker i høj grad deres egen identitet. For unge med autisme kan det være en udfordring at tilegne sig selvindsigt på grund af vanskelighederne med at danne mentale billeder af egne og andres følelser.

Mens man er barn, er det de voksne, der fastsætter rammerne for ens liv. Familien, skolen, fritidsordning og fritidsaktiviteter er centrale i barnets sociale liv.

Det bliver anderledes i ungdomsårene. Her vender de fleste unge sig i stigende grad mod jævnaldrende og vælger selv de sociale relationer. 

Problemer med at aflæse andres signaler og følge med i det sociale spil kan gøre svært for den unge med autisme at opnå og fastholde stabile relationer til jævnaldrende. Unge med autisme er derfor i risiko for at blive socialt isolerede. En oplevelse af social isolation kan have fyldt meget i barndommen og følge med ind i ungdommen.

En konsekvens kan være, at ens sociale kompetencer er sparsomme eller senere udviklet. Når adgangen til sociale fællesskaber er begrænset, eller man udelukkes fra de steder, hvor man kan indgå i sociale relationer, har man mindre mulighed for at udvikle sine sociale kompetencer.

Det kan få betydning for de unges muligheder for at indgå i sociale fællesskaber med andre unge. Måske vil den unge ukritisk søge et hvilket som helst socialt fællesskab og måske komme til at gøre noget, han/hun egentlig ikke har lyst til, for at blive accepteret.

Det kan derfor være afgørende, at den unge får støtte til at skabe og fastholde et socialt netværk, der giver mulighed for at vedligeholde og udvikle sociale kompetencer.

Overgangen fra ung til voksen kan være en vanskelig tid, både for de unge og for deres familier. Det er en periode med mange forandringer. Der kan være brug for en løbende vurdering af behovet for sociale indsatser på vej mod voksenalderen.

Hvis der er opstået psykiatriske problemstillinger, er det vigtigt at inddrage specialister, der kan foretage udredning på dette område. 

Det er vigtigt, at overgangen sker så let som muligt, og at den unge i god tid får information om de indsatser og tilbud, de kan få brug for. Den unge skal involveres så meget som muligt i at sætte mål for indsatsen. Familie og netværk skal inddrages, når, og i den udstrækning, den unge ønsker det.

En vigtig faktor for livskvaliteten for mennesker med autisme kan være, at de gennemfører en uddannelse ud fra deres akademiske forudsætninger. Nogle unge med autisme kan gennemføre uddannelse på almindelige vilkår. Andre har behov for mindre støtte (handicaptillæg og evt. vejledning), og andre igen har brug for specialtilbud. 

Specifikke indsatser for unge med autisme

Kontakt

Dorthe Bevensee
S: Specialkonsulent

Mere viden

Læs om autisme og beskæftigelse

Social- og Boligstyrelsens målgruppebeskrivelse af børn, unge og voksne med autisme

Ring til VISO og få rådgivning

VISO yder faglig rådgivning til borgere og fagfolk på det mest specialiserede område.