Børn med autisme

Autisme påvirker barnets kommunikation, samspil og forestillingsevne. Da disse områder er afgørende for barnets trivsel og udvikling, bør forsinkelser og afvigelser i den kommunikative og sociale udvikling altid tages alvorligt.

Er en problematik særlig udtalt, vil en psykologisk eller diagnostisk udredning kunne komme på tale med henblik på at afklare, om et barn har autisme, eller om der er andre væsentlige udviklingsproblematikker, som har betydning for, hvordan en indsats til barnet og til dets familie bør tilrettelægges.

Autismediagnoser stilles i dag helt ned til 18-24 måneders alderen. En diagnose bør dog aldrig være en betingelse for en rettidig og målrettet indsats til børn, hvis udvikling på det sociale og kommunikative område er forsinket eller på anden måde bekymrende.

Selv om diagnosen kan stilles i barndommen, er der stadig eksempler på, at man kan leve med en autismeproblematik uden at blive udredt, før man når op i voksenalderen.

Læs om voksne med autisme

Alle børn har, i forskellige faser i deres udvikling, udfordringer med fleksibilitet, behovsregulering og kommunikation. Hvis et barn har autisme, vil udfordringerne fortsætte udover den fase, hvor det er alderssvarende.

Det bliver ofte tydeligt, at et barns udvikling ikke er alderssvarende, når kravene i omgivelserne skærpes. Hvis barnets sproglige udvikling har været alderssvarende, vil barnets vanskeligheder med kommunikation og socialt samspil ofte blive tydelige, når barnet kommer i børnehave og skole.

I børnehaven og skolen skal barnet indgå i samspil med andre børn. I skolen stilles høje sociale krav til at kunne indgå i fællesskaber, kunne omstille sig og tage ansvar for sig selv.

Tidlig indsats til børn med autisme

Tidlig opsporing og intensiv indsats har en afgørende betydning for barnets udvikling. Et stort internationalt forskningssamarbejde har påvist, at alderen fra 9-18 måneder er særligt afgørende for udviklingen af autisme.

Børn med autisme er særligt udfordrede inden for sproglige, kognitive og sociale færdigheder. Det varierer fra barn til barn, i hvilken grad udfordringerne kommer til udtryk i hverdagen. Jo tidligere en indsats sættes i gang, desto bedre.

Effekten af en indsats øges altså betydeligt, hvis den starter tidligt, og forældrene bliver inddraget i et aktivt samarbejde. Det betyder, at der ikke nødvendigvis behøver at være en klinisk diagnose, for at barnet og dets forældre får hjælp og støtte.

Internationale og danske studier har forsket i sandsynligheden for, at forældre, der allerede har et barn med autisme, får et barn mere med autisme. Et dansk studie viser, at der er 4,5-10,5 pct. sandsynlighed for, at yngre søskende også bliver diagnosticeret med autisme (Grønborg et al., 2013).

Et amerikansk forskningsprojekt fra 2010 konkluderede, at sandsynligheden for at få endnu et barn med autisme er ca. 11 pct. (Rothenborg & Rothenborg, 2012). Derfor bør der være et særligt fokus på yngre søskende.

Børn med autisme har behov for forudsigelighed

Når overblikket svigter, vil børn almindeligvis kunne skabe tryghed og sikkerhed via kommunikation. De ser på de voksne og på deres jævnaldrende og aflæser deres tolkning af situationen.

Hvis den voksne signalerer ro, kan barnet også falde til ro. Det kaldes social afstemning. Da en sådan afstemning er særdeles vanskelig for børn med autisme, er de også på dette felt meget sårbare over for uforudsete og uforberedte ændringer.

Børn med autisme har ofte fokus på detaljen. De kan derfor have svært ved at skabe et hurtigt overblik. De mangler den intuitive forståelse af en situation, som andre har helt automatisk. Der er mange samtidige sanseindtryk, som fx syn og lyd, der hele tiden skal bearbejdes.

Hvor barnet, der har en alderssvarende udvikling, måske klarer op til 90 % af en opgave via genkendelse og automatiserede færdigheder, vil børn med autisme ofte kæmpe med manglende overblik og mængder af usammenhængende detaljer på grund af vanskelighederne med social intuition.

Uforudsete og uforberedte ændringer kan derfor ofte virke overrumplende eller direkte skræmmende for børn med autisme.

Det er derfor vigtigt, at omgivelserne tilrettelægges på en måde, så barnet får en passende mængde udfordringer og mulighed for udvikling, mens der tages hensyn til de funktionelle vanskeligheder, der følger med autisme.

Sociale indsatser for børn med autisme

Forældreprogrammer kan variere i intensitet, mål og indhold. Nogle programmer er autismespecifikke, som "Early Start Denver Model" (ESDM), der sigter imod at begrænse de symptomer, som kendetegner de tidligste stadier af autisme.

Andre programmer retter sig bredere imod samspil og forældrekompetence. De brede programmer tager typisk udgangspunkt i håndtering af adfærd og i opbygning af et positivt samspil med barnet og med de mange instanser, som en familie til et barn med handicap kommer i berøring med.

Børn med autisme er lige så forskellige som andre børn. Fælles for indsatser for børn med autisme er derfor, at man skal tage højde for det enkelte barn og dets omgivelser.

Autisme påvirker barnets muligheder for at kommunikere med forældrene, og forældrenes muligheder for at kommunikere med barnet. De kan derfor have et stort behov for hjælp og støtte i forskellige faser i barnets liv.

Nogle indsatser har udelukkende fokus på forældrene og deres mestring af barnets vanskeligheder med kommunikation, socialt samspil og adfærd. Forældrene spiller derfor en helt særlig rolle i indsatser for børn.

Læs mere om specifikke indsatser for børn med autisme