Developmental Language Disorder (DLD)

Her finder du viden om børn og unge med DLD. Du finder også konkrete forslag til, hvordan du som børne- ungerådgiver bedst muligt støtter og hjælper dem før, under og efter en samtale. Forslagene kommer fra VISOs specialister på området.

Hvad er DLD?

DLD står for Developmental Language Disorder på dansk oversat til ”udviklingsmæssig sprogforstyrrelse”. Der findes i de fleste skoleklasser børn og unge, som har DLD. DLD er en vedvarende sprogforstyrrelse, som er medfødt.

DLD kan vise sig forskelligt fra person til person. Nogle har således svært ved at forstå det talte sprog, andre har især svært ved at udtrykke sig, mens nogle har svært ved begge dele.

DLD har en grad af arvelighed, men man kan ikke fastslå en enkeltstående kendt årsag. De fleste børn og unge med DLD er normalt begavede, men DLD kan optræde samtidig med andre diagnoser, som mental retardering, autismespektrumsforstyrrelse og ADHD. 

Find inspirationskataloget på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside her

Hvordan viser DLD sig?

Børn og unge med DLD har foruden deres sproglige vanskeligheder risiko for at have udfordringer inden for alle skolefag og særligt dem, der er sprogbåret.

DLD kan vise sig på forskellige måder, og derfor skal du tilpasse samtalen og huske, at barnet/den unge:

  • kan have svært ved at forstå og huske ord og kan have ekstra svært ved at forstå nye ord
  • kan have svært ved at koncentrere sig, fordi de udtrættes og/eller ikke forstår sproget omkring dem
  • kan have svært ved at stille og besvare spørgsmål
  • kan have tendens til at undgå situationer og miljøer, hvor sproglige kompetencer er nødvendige
  • kan maskere sine udfordringer og kan fremstå som bl.a. indadvendte
  • kan have sociale udfordringer, som fx kan komme til udtryk ved misforståelser i leg, mistrivsel og manglende tro på egne evner.

Sådan hjælper du børn og unge med DLD

Flere børn og unge med DLD kan klare sig bedre med hjælp og støtte, som imødekommer deres individuelle ressourcer og begrænsninger, fx gennem kompenserende strategier.

Når du taler med et barn/en ung, som har DLD, eller hvor du mistænker sproglige vanskeligheder, så er der flere hensyn, du kan tage før, under og efter samtalen for at få kommunikationen til at lykkes.

FØR samtalen

  • Vær nysgerrig på, om barnet/den unge, du skal tale med, har udtale-, skrive- og/eller læsevanskeligheder, og om der er særlige hensyn, du skal tage under samtalen.
  • Afklar, om der er behov for at invitere en bisidder med, som kan støtte barnet/den unge i at få sagt det, vedkommende ønsker, eller en, som forstår og kan gengive samtalens indhold for barnet/den unge efter mødet.

  • Planlæg korte møder og send gerne en dagsorden ud før samtalen, så barnet/den unge har mulighed for at forberede sig, og gør det evt. tydeligt, om formålet med samtalen er en orientering, beslutning eller opfølgning.
  • Vær opmærksom på, at ikke alle med DLD er klar over, at de kan have forståelsesvanskeligheder.

UNDER samtalen

  • Forbered gerne barnet og den unge på samtalen – hvad skal vi snakke om og hvorfor?
  • Tal i korte og enkelte sætninger – hvis barnet/den unge har svært ved at forstå, hvad du siger, kan du evt. supplere med billeder/tegninger/stikord eller et andet fælles tredje, fx ved brug af Talking Mats©, der er en visuel interviewmetode. Saml gerne op undervejs, så du sikrer dig, at barnet/den unge har forstået det hele.

  • Vær opmærksom på, om der er behov for at forklare ord undervejs eller brug for en pause.

  • Vær opmærksom på, at barnet/den unge evt. også har andre udfordringer end de sproglige.

  • Afslut gerne mødet ved at gennemgå et kortfattet referat evt. i punktform med barnet/den unge, så der sikres en fælles forståelse. Sikr dig også, at barnet/den unge ved, hvordan han/hun kan få hjælp til at få oplæst referatet og evt. få en uddybning og forklaring

EFTER samtalen

  • Følg op med barnet/den unge efter samtalen, i forhold til om der er noget, som han/hun efterfølgende er kommet i tanke om.

  • Send et referat i et enkelt sprog, så barnet/den unge har mulighed for at kommentere/tilføje ting, som han/hun efterfølgende er kommet i tanke om.

  • Vær opmærksom på, om der er nogen, du skal henvise barnet/den unge til, fx en logopæd.

Teksten er udarbejdet af VISO-specialister og VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Læs mere

Hvis du vil have mere viden og nyttige redskaber, kan du læse her:

 Eller lytte med her:  

 

Kontakt

Kristina Sandal Poder Kristensen
S: Socialfaglig konsulent