Fokus på helbredstilstanden og tæt kontakt med lægen

Det faglige personale skal systematisk følge helbredstilstanden hos et menneske med udviklingshæmning og give støtte til at kontakte lægen i tide samt hjælpe med at formidle sygehistorien til lægen.

Personalets formidling er afgørende for en undersøgelse hos lægen, da viden om symptomudvikling og sygehistorie ofte vil være nødvendig for at stille en evt. diagnose.

Ofte har den praktiserende læge ikke tilstrækkelig viden om evt. handicapspecifikke problemstillinger, hvilket kan betyde, at nogle sundhedsproblemer ikke bliver opdaget, medmindre det faglige personale kan formidle den nødvendige viden.

Det faglige personale skal desuden have en grundlæggende viden om, hvordan udviklingshæmning generelt og individuelt påvirker den enkeltes evne til at leve sundt. Derudover skal de have tilstrækkelig viden og kompetence til at støtte den enkelte i en sund livsførelse gennem forenklet og tydelig information om bl.a. kost og motion (Sveriges Kommuner och Landsting, 2018).

Når det faglige personale skal støtte personer med udviklingshæmning i sund livsførelse, herunder også i kontakten til egen læge og andre sundhedsfaglige eksperter, er det af stor betydning, at de kender og kan benytte alternative og kompletterende kommunikationsformer som hjælpemiddel i dialogen med den enkelte person med udviklingshæmning (Sveriges Kommuner och Landsting, 2018).

En alternativ og kompletterende metode kunne være ”ASK – Alternativ og Supplerende Kommunikation”.

Om Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK)

Kontakt

Lars Oluf Gemmer
S: Socialfaglig konsulent