Forebyggelse af overgreb

Seksuelle overgreb mod et menneske med handicap er selvsagt strafbart, ifølge straffeloven. Et seksuelt overgreb defineres ved, at en person er involveret i en seksuel aktivitet, som hun/han, på grund af sin alder eller kognitive funktionsniveau, ikke kan forstå og overskue konsekvenserne af, og derfor ikke er i stand til at give samtykke til.

Det er en god idé, at en definition af seksuelle overgreb indgår i jeres beredskab. På den måde sikres en fælles referenceramme og hermed en fælles forståelse af, hvad seksuelle overgreb er – og et fælles grundlag for at observere, lytte og reagere på mistanke om overgreb.

Et seksuelt overgreb er en seksuel aktivitet, som personen ikke ønsker eller bliver presset til at deltage i. Det kan foregå med eller uden fysisk kontakt.

Ved et seksuelt overgreb, begået mod en voksen, kan der være tale om, at:

• Personen siger tydeligt nej.
• Personen ikke er i stand til verbalt at sige nej, men tilkendegiver fysisk, at hun eller han ikke ønsker den seksuelle kontakt.
• Personen tvinges til at deltage i den seksuelle aktivitet med fysisk eller psykisk magt.
• Krænkeren udnytter personens afhængighed eller egen magtposition.
• Den seksuelle kontakt er baseret på krænkerens behov.

Et seksuelt overgreb med fysisk kontakt kan være:

• Når krænkeren kysser eller berører offerets krop eller kønsdele, har samleje (vaginalt eller analt) med personen, har oralsex eller tvinger ham eller hende til at berøre krænkerens kønsdele.

Et seksuelt overgreb uden fysisk kontakt kan være:

• Krænkeren blotter sig for personen, tvinger vedkommende til at se pornografiske billeder eller film eller til at klæde sig af. Det kan også foregå over internettet.

Tilbuddet kan, som et led i forebyggelse af seksuelle overgreb, vælge at udarbejde retningslinjer for medarbejdernes arbejde med rådgivning og støtte til seksualitet – en såkaldt seksualpolitik.

En kommunal seksualpolitik er overordnet og omfatter generelle retningslinjer for arbejdet med seksualitet.

Den skaber tydelighed, åbenhed og tryghed om rammerne, både for medarbejdere og borgere. Og den giver kommunen mulighed for, inden for lovens rammer, at præcisere medarbejdernes råderum i arbejdet med seksualitet.

Seksualpolitikker bidrager til at sikre, at alle ved, at det er et tema, man skal tage alvorligt og yde støtte omkring. En seksualpolitik har fokus på både seksualitet, forebyggelse og håndtering af mistanke.

En seksualpolitik indeholder typisk:

• Fælles målsætninger
• Fælles forståelse af definition på et seksuelt overgreb
• Fælles afklaring af holdninger, normer, grænser etc.
• Fælles forståelse af og opmærksomhed på tegn og signaler på mistrivsel – herunder overgreb
• En ’akut kriseplan’ – hvem gør hvad i tilfælde af mistanke eller viden
• En plan for ’tiden efter’ – støtte og behandling til offer, krænker, pårørende og personale.

Politikken bør løbende tages op, diskuteres og ajourføres.

Støtte og vejledning i relation til seksualitet er opgaver på lige fod med mange andre opgaver, som medarbejdere forventes at varetage i relation til servicelovens formål. Det skal ske professionelt, etisk forsvarligt og med respekt for borgerens integritet og ret til selvbestemmelse.

Det er ikke altid, at et menneske med funktionsnedsættelse har lyst til at få støtte og hjælp til sin seksualitet af de fagprofessionelle, som vedkommende er i tæt kontakt med i det daglige. Det kan der være mange grunde til. En grund kan fx være, at vedkommende synes, det er for intimt at modtage vejledning og støtte fra hjælpepersoner, man møder i det daglige.

Tilsvarende kan hjælpepersoner have behov for at kunne trække på personer med særlig viden på området, fx en seksualvejleder.

I Social- og Boligstyrelsens håndbog, ”Seksualitet på dagsordenen”, er der hjælp at hente for dem, der gerne vil udvikle deres kompetencer på dette område, samt henvisninger til, hvor man kan hente hjælp fra andre, fx til seksualvejledning og oplæring.

Det er ikke strafbart at:

• Hjælpe med oplæring til onani.
• Yde hjælp til personer, der ønsker samleje med hinanden.
• Hjælpe med at kontakte en prostitueret.

Det er strafbart at:

• Udøve seksualoplæring, når personen verbalt eller ved sin adfærd modsætter sig det.
• At fungere som seksualpartner som fagperson (ved samleje eller andre former for seksuelt samkvem).

Kommunalbestyrelserne har, inden for lovens rammer, mulighed for at præcisere medarbejdernes råderum i arbejdet med seksualitet.

Personer med fysiske- eller psykiske funktionsnedsættelser skal have modtaget seksualundervisning i løbet af deres skolegang.

En del har dog brug for yderligere viden og vejledning, som er tilpasset deres funktionsniveau og kommunikationsform. Funktionsnedsættelsen i sig selv kan også medføre et behov for vejledning om, hvordan den påvirker seksualiteten.

Som en del af seksualundervisningen har voksne med handicap fx brug for viden om, hvad de skal være opmærksomme på, når de omgås andre og skal fungere i sociale sammenhænge.

Det er vigtigt at forklare voksne med funktionsnedsættelser, at viden om krop og seksualitet er vigtig for at kunne passe godt på sig selv og leve et sundt liv.

Indhold i seksualundervisningen kunne være:

• Personlig hygiejne
• Kærester og forelskelse
• Sociale medier
• Prævention og kønssygdomme
• Venner og familie
• Ensomhed
• Rettigheder og privatliv

Mennesker med funktionsnedsættelse er ligeså forskellige, som andre. Hvorfor det kan være nødvendigt at tilpasse og udvælge relevant indhold til den enkelte. Endvidere viser flere undersøgelser at det kan være en fordel at udføre undervisning med fokus på øvelser der er visuelle, konkrete og faktuelt orienterede.