Demens og udviklingshæmning

Mennesker med udviklingshæmning bliver ældre i dag end tidligere, og dermed stiger andelen af personer med udviklingshæmning med demens.

Der er generelt en stigning i personer med udviklingshæmning, hvortil der også er en stigning i personer med udviklingshæmning, som bliver ældre og dermed også flere personer med udviklingshæmning og demens.

Mennesker med udviklingshæmning har ofte et behov for vejledning og støtte til at håndtere hverdagen. I takt med den stigende alder sker der yderligere funktionstab, og behovet for hjælp og vejledning øges.

Den hjælp, som det ældre og demente menneske med udviklingshæmning tilbydes, skal stadig understøtte muligheden for, i videst mulige omfang, at tage ansvar for sit eget liv. Hjælpen skal gives med respekt for den enkeltes ret til selvbestemmelse og til at leve et værdigt liv. Det stiller andre krav til den pædagogfaglige og sundhedsfaglige indsats.

Demens hos personer med udviklingshæmning

Idet gennemsnitslevealderen for den samlede befolkning er stigende, vil andelen af personer med demens ligeledes vokse. Det gør sig også gældende for mennesker med udviklingshæmning. Kombinationen af demens og udviklingshæmning stiller særlige krav til personale og omgivelser.

De fire oftest forekommende typer af demens i den samlede danske befolkning er:

  1. Alzheimers demens
  2. Vaskulær demens
  3. Lewy Body demens
  4. Frontotemporal demens (FTD).

Disse typer af demens forekommer også hos mennesker med udviklingshæmning. Særligt hos mennesker med Downs Syndrom ses der dog en hyppigere forekomst af Alzheimers demens samtidig med en tidligere debut.

Du kan læse mere hos Nationalt Videnscenter for Demens her

Der findes opsporings– og udredningsmateriale, som personalet kan benytte, hvis der er mistanke om demens hos et menneske med udviklingshæmning. Materialet kan, sammen med de daglige observationer, danne grundlag for, at en diagnose kan stilles hos en læge eller psykiater.

Sammen med en udredning er det nødvendigt, at der foretages en almen ernærings- og sundhedsundersøgelse hos egen læge, da der også er andre forhold, der kan medføre adfærdsændringer og psykiske symptomer. Forhold, som kan forveksles med demenssymptomer. Ved behandling af fx øjensygdomme, høreproblemer, smerter og depression kan symptomerne forsvinde.

Adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer ved demens vil ofte være de symptomer, der fører til, at demens bliver opdaget hos et menneske med udviklingshæmning. Det kan også blive til de mest belastende følger af en demenssygdom for både personen selv og for omgivelserne.

Hent observationsskema ved udvikling af demens på Videnscenter for Demens’ hjemmeside

Når personer med udviklingshæmning bliver ældre eller får en demensdiagnose, og dermed et øget behov for hjælp og pleje, stilles der også særlige krav til boligindretning og byggeri. Det gælder blandt andet pladsforholdene.

I boligen skal det være muligt at installere hjælpemidler som plejeseng og badebåre, så plejen af den ældre kan ske på en værdig og hensigtsmæssig måde. På samme måde har indretningen stor betydning for det demente menneskes oplevelse af genkendelighed, overskuelighed, tryghed og nærhed.

Læs mere om indretning af boligen her

I Social- og Boligstyrelsens Hjælpemiddelbasen finder du eksempler på hjælpemidler til personer med demens.

Find hjælpemidler til træning af social adfærd, kalendere og huskesystemer med mere på hmi-basen.dk

Mere viden

Hvad der karakteriserer demenssygdomme hos mennesker med udviklingshæmning, samt hvilke særlige udfordringer der er ved udredning af demens hos mennesker med udviklingshæmning.

Læs mere om udviklingshæmning og demens hos Nationalt Videnscenter for Demens

Guide til forebyggelse af udadreagerende adfærd hos personer med demens i plejeboliger

Find guiden på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Viden på tværs om indsatser i forhold til personer med udviklingshæmning og demens

Find indsatserne på Viden på Tværs' (VPT) hjemmeside