Intensive Case Management (ICM)

Indsatsen kan anvendes til personer med komplekse støttebehov, som har brug for en intensiv social og praktisk støtte i en længerevarende periode i forbindelse med, at personen flytter i egen bolig eller går fra en ustabil til en stabil boligsituation.

Målgruppen for ICM-indsatsen er personer, der har brug for intensiv social og praktisk støtte i hverdagen. Det er personer, som kun i nogen grad er i stand til at benytte øvrige sociale tilbud og behandlingsindsatser, og som har brug for støtte til at etablere og opretholde kontakten med disse tilbud og indsatser i en længerevarende periode.

ICM-indsatsen kan både tilbydes personer, som ikke har en bolig og derfor befinder sig i en hjemløshedssituation, og personer som har en bolig men er i risiko for hjemløshed.

ICM-indsatsen kan være relevant i forbindelse med:

• at en person i hjemløshed flytter i egen bolig og for at støtte personen i efterfølgende at kunne fastholde boligen. Det kan være personer i overgangen til egen bolig fra gaden, midlertidigt ophold hos familie og venner eller efter ophold på en § 110-boform, et behandlingstilbud eller efter et længerevarende ophold på hospital.
• at en person befinder sig i en overgang fra en ustabil til en stabil boligsituation, fx personer der er i fare for at miste deres bolig pga. alvorlige psykosociale vanskeligheder, eller unge i overgangen fra anbringelse til voksenliv. Dvs. ICM-indsatsen kan anvendes i et forebyggelsesperspektiv.

ICM-metoden er en del af Housing First-tilgangen og bygger bl.a. på recovery. Metoden er centreret omkring en koordinerende støtteperson, også kaldet ICM-medarbejderen.

På hjemløshedsområdet benyttes ICM-metoden som en del af Housing First-tilgangen med samme udgangspunkt i bl.a. værdien recovery. Housing First er en helhedsorienteret tilgang, hvor personen tilbydes en selvstændig bolig i almindeligt byggeri og samtidig modtager en individuelt tilrettelagt specialiseret støtte.

Støtten er uafhængig af boligen. Det betyder, at selvom personen skulle miste boligen i en periode, gives støtten stadigvæk, hvis personen har behov for det.

ICM-indsatsen gives så længe, personen har behov for det.

ICM er en rammemetode

Indsatsen er centreret omkring en koordinerende støtteperson, også kaldet ICM-medarbejderen, der maksimalt kan have et caseload på otte personer.

ICM er en rammemetode. Det betyder, at den beskriver rammen for og kerneelementerne i indsatsen, og at den enkelte ICM-medarbejder supplerer med sine socialfaglige kompetencer.

Udgangspunktet for ICM-indsatsen er, at den skal være individuelt tilpasset borgerens ønsker, håb og drømme, og at den enkelte selv skal være en del af processen. Indsatsen bygger på et ligeværdigt partnerskab mellem borgeren og ICM-medarbejderen, hvor den enkelte borger er erfaringsekspert, og ICM-medarbejderen er fagekspert.

Der er tre centrale forudsætninger for implementering af Housing First-tilgangen og de specialiserede støttemetoder, herunder ICM. Det omfatter et systematisk arbejde med bolig, den sociale støtte og etableringen af et bredt samarbejde om indsatsen.

Der er tre centrale forudsætninger for implementeringen af Housing First-tilgangen, herunder ICM:

• En systematisk praksis for at tilbyde personer i hjemløshed, der flytter i egen bolig, social støtte
• En systematisk tilgang til at skaffe boliger til indsatsen
• En understøttende organisering og bredt samarbejde mellem relevante aktører.

De centrale forudsætninger

Personer i hjemløshed har forskellige behov til bolig og støtte. Det er vigtigt, at kommunen har den rette bredde og kapacitet i sine tilbud til målgruppen for at kunne tilbyde den rette støtte til personerne. Ofte kan der være behov for, at kommunen har implementeret mere end en af de specialiserede støttemetoder inden for Housing First-tilgangen.

Ift. anskaffelse af boliger, kan kommunen fx benytte den kommunale boliganvisning eller indgå samarbejdsaftaler med lokale boligorganisationer.

Det er relevant at etablere en understøttende organisering og et bredt samarbejde både internt i kommunen mellem relevante forvaltninger, fx social- og beskæftigelsesforvaltningerne og borgerservice, og med relevante eksterne aktører, fx psykiatrien. Indsatsen bliver på derved bredt ud til alle relevante fagområder i og udenfor kommunen.

Evalueringerne af ICM-metoden påviser positiv effekt for borgerne, hvor flere personer efter endt indsats kan bo og fastholde egen bolig.

Langt de fleste personer i ICM-indsatsen kommer ud af hjemløshed

Otte til ni ud af ti personer, som under Hjemløsestrategien modtog en ICM-indsats, kom ud af hjemløshed. Resultatet er baseret på en opgørelse af, hvor mange personer, der hovedsageligt overnattede i egen bolig ved afslutningen af projektet (Rambøll & SFI, 2013a). Resultatet blev bakket efterfølgende bakket op af fundene i evalueringen af Implementerings- og Forankringsprojektet (Benjaminsen, L. et al, 2017).

Øvrige resultater

En del personer oplever fremgang inden for håndtering af egen økonomi, dagligdagsfunktioner og evnen til at benytte det eksisterende behandlingssystem. En del personer oplever dog ikke fremgang inden for misbrug af alkohol, stoffer, hash og medicin (Benjaminsen et al., 2017). Den manglende udvikling kan skyldes, at personens problemstillinger først er tydelige et stykke inde i ICM-forløbet. 

Kilder

Rambøll & SFI (2013a). Hjemløsestrategien: Afsluttende rapport. Kbh.: Social- og Integrationsministeriet

Benjaminsen, L. et al. (2017). Housing First I Danmark: Evaluering af implementerings-og forankringsprojektet i 24 kommuner. Kbh.:SFI. 

Der er udarbejdet en samfundsøkonomisk analyse, der beskriver både udgifter og gevinster ved ICM-indsatsen for den enkelte kommune.

ICM-indsatsen vil i et samlet samfundsøkonomisk perspektiv have tjent sig selv ind i løbet af indsatsens andet år, hvis det antages, at effekterne det første år kan fastholdes gennem det andet år af ICM-indsatsen (Rambøll & SFI, 2013b). Det vil sige, at ICM-indsatsen kan forventes at blive omkostningsneutral i løbet af det andet år efter indsatsen igangsættes.

Der vil dog være bruttogevinster for kommunen allerede det første år, hvilket særligt skyldes reduceret brug af § 110-boformer og psykiatrisk behandling. For gruppen af personer, der ikke i tilstrækkelig grad udredes eller modtager de rette indsatser tidligt, i et indsatsforløb kan der dog fortsat være udgifter til midlertidig overnatning på §110-boformer (Rambøll & SFI, 2013b).

Kilder

Rambøll & SFI (2013b). Samfundsøkonomisk analyse af metoder: Hjemløsestrategien. Kbh.: Social- og Integrationsministeriet. 

Manualer og implementeringsguides

Læs mere om ICM-metodemanualen på hjemløshedsområdet på sbst.dk

Læs mere om ICM-tjeklisten til implementering i denne pdf

Læs mere om ICM og samarbejdsmodellen på sbst.dk

Evalueringer af implementering af ICM og Housing Forst-tilgangen

Læs om Hjemløsestrategien - afsluttende rapport

Læs om Housing First i Danmark. Evaluering af Implementerings- og Forankringsprojektet i 24 kommuner (2014-2016)

Læs mere om muligheder og barrierer i implementeringen af Housing First på sbst.dk

Læs mere om Styrket implementering af Housing First på sbst.dk

Økonomiske evalueringer af ICM og Housing First-tilgangen

Læs om samfundsøkonomisk analyse af metoder: Hjemløsestrategien

Vil du vide mere?

Beskrivelse af borgere i hjemløshed

Læs om Housing First-tilgangen og viden om implementering

Social- og Boligstyrelsens tilbud om rådgivning til kommuner og boformer på hjemløshedsområdet

Læs mere om rådgivningsfunktionen på hjemløshedsområdet på sbst.dk

Læs mere om taskforce på hjemløshedsområdet på sbst.dk

Læs mere om rådgivning om SØM på social.dk