Assertive Community Treatment (ACT) - psykiske vanskeligheder

2023

ACT er helhedsorienteret, fleksibel og tværfaglig specialiseret metode, der yder en integreret indsats til borgere med komplekse støttebehov som fx psykiske vanskeligheder og samtidigt skadeligt forbrug af rusmidler.

Assertive Community Treatment (ACT) er en fleksibel og tværfaglig specialiseret metode, som fokuserer på at give borgere med komplekse støttebehov en afstemt og koordineret indsats. Borgere med komplekse støttebehov, kan fx være borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt skadeligt forbrug af rusmidler, der har brug for en intensiv indsats og som vanskeligt eller slet ikke kan gøre brug af de øvrige sociale tilbud eller behandlingsindsatser.

ACT-metoden er kendetegnet ved en individuelt tilpasset støtteindsats, der:

  • er recovery-orienteret.
  • er tidsubegrænset og fortsætter, så længe borgeren har behov for støtten.
  • er individuelt tilpasset den enkelte borger og har målrettet fokus på indsatsområder, der er udvalgt af borgeren.
  • er udgående, fx i borgerens eget hjem, da borgerne kan have svært ved at møde op til behandling eller støtteindsats.
  • udføres af et tværfagligt team med rette uddannelse eller kompetencer.

Evalueringen af ACT i forhold til mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt skadeligt forbrug af rusmidler, viser positive resultater i forhold til borgerens trivsel, sociale situation og belastningsgraden af rusmidler

Målgruppen for ACT, er borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt skadeligt forbrug af rusmidler, der har brug for intensiv social støtte og kun vanskeligt eller slet ikke kan benytte øvrige sociale tilbud og behandlingsindsatser.

Målgruppen for ACT er borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt skadeligt forbrug af rusmidler. Målgruppen har brug for intensiv social støtte og har vanskeligt ved eller kan slet ikke benytte øvrige sociale tilbud og behandlingsindsatser (fx social misbrugsbehandling, støtte fra lokalpsykiatrien eller aktivitets- og samværstilbud). Derfor har målgruppen brug for, at specialiserede indsatser leveres af et tværfagligt indsatsteam direkte til borgeren i borgerens eget hjem eller der, hvor borgeren opholder sig.

Målgruppen er derudover kendetegner ved at:

  • de fleste er mænd under 40 år
  • langt de fleste bor i egen bolig
  • de generelt er lavtuddannede
  • langt de fleste har ikke et arbejde
  • forsørgelsesgrundlaget for langt de fleste er kontanthjælp.

ACT er en metode, hvor der ydes en samlet koordineret indsats til borgere med komplekse eller sammensatte støttebehov. ACT er en tidsubegrænset og intensiv indsats, og derfor er den også målrettet borgere med komplekse eller sammensatte behov.

ACT er en recovery-orienteret indsats, der består af et tværsektorielt team, som giver en samlet koordineret indsats til borgere med komplekse eller sammensatte støttebehov.

ACT-teamet

I den samlede koordinerede indsats, varetages opgaverne af forskellige teammedlemmer, som har fagekspertise. Den sociale og praktiske støtte ydes ofte af socialfaglige fagprofessioner, mens den sundhedsfaglige indsats ofte ydes af sundhedsfaglige fagprofessioner. Derudover kan der også indgå medarbejdere fra fx beskæftigelsesområdet, familieområdet mv. i det tværfaglige team.

Det er ACT-teamet der i fællesskab har ansvaret for borgerens samlede indsats selvom enkelte delelementer af indsatsen varetages af forskellige personer med forskellige fagligheder. Det er afgørende, at alle fagligheder i ACT-teamet anerkender og tager ejerskab for de mål, der er aftalt med borgeren om indsatsen.

I arbejdet med borgeren, er det ACT-teamets opgave at være den aktive og opsøgende part, og fx være vedholdende i forhold til at fastholde kontakt og relation til borgeren.

I ACT er der ikke krav om, at borgeren skal udvikle sig, eller skal ønske en udvikling i forhold til de sociale problemer og psykiske vanskeligheder broegren lever med.

Læs mere

Læs mere om ACT-metoden i metodebeskrivelsen på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Læs mere om implementeringen af ACT i guiden på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Der er gode erfaringer med implementeringen af ACT i København og Skanderborg Kommuner, dog er der også nogle udfordringer i implementeringen af metoden på tværs af sektorer og forvaltninger.

København og Skanderborg Kommuner har arbejdet med implementeringen af ACT i perioden 2014 – 2017.

Overordnet set har projektkommunerne vurderet, at de har implementeret ACT med høj grad af fidelitet og, at ACT haft en positiv betydning for borgernes udvikling.

I evalueringen af ACT-metodens anvendelse overfor borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug, peges også på implementeringserfaringer. Erfaringerne er blandt andet at:

  • det er en udfordring at kombinere jobcenterets krav om fremmøde og udvikling med metodens krav-frihed, og det at det er medarbejderen, der er den opsøgende.
  • det har været en fordel, at jobcentermedarbejdere har været en del af teamet, da de har fået større indsigt i borgerens situation.
  • der har været en klar ledelsesmæssig forankring og opbakning til projektet.
  • samarbejdet på tværs af kommunen har fungeret godt.
  • det har været svært at etablere et godt samarbejde med behandlingspsykiatrien, fx i forhold til at sikre deltagelse fra en psykiater i ACT-teamet.

Det team-baserede og helhedsorienterede arbejde, hvor fagligheder understøtter hinanden, har været en drivkraft for medarbejderne.

Læs mere

Læs mere i evalueringen af ACT på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Både de danske og internationale evalueringer viser, at langt størstedelen af de borgere, der har modtaget en ACT-indsats, oplever en positiv udvikling.

Evalueringen viser, at de fleste borgere har oplevet en positiv udvikling i forbindelse med, at de har modtaget en ACT indsats. Resultaterne, fra afprøvningen af ACT blandt borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug, er følgende:

  • Mere end halvdelen af borgerne oplever en forbedret trivsel, herunder at føle sig nyttig og se optimistisk på fremtiden.
  • Over halvdelen af borgerne rapporterer om lavere belastningsgrad i forhold til misbrug, både alkohol- og stofmisbrug.
  • En overvægt oplever en positiv udvikling i deres sociale situation.
  • Halvdelen oplever større selvtillid og parathed i forhold til uddannelses- og beskæftigelsesrettede aktiviteter.
  • Færre kontakter til behandlingspsykiatrien.

Det tyder på, at ACT er særlig virksom i forhold til at løfte de borgere, der er mest udfordrede, ud af en negativ udviklingsspiral.

Læs mere

Læs mere i evalueringen af ACT-metoden på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Andre erfaringer

ACT anvendes også på hjemløseområdet i kombination med Housing First. Social- og Boligstyrelsen har også afprøvet indsatsen i forhold til borgere i hjemløshed. Her peger resultaterne på, at ACT er en virksom metode.

Læs mere

Er du interesseret i at læse mere om ACT på hjemløshedsområdet, så klik her

Evalueringen af afprøvningen af ACT-metoden viser, at metoden har en positiv effekt for målgruppen og samtidig, at metoden kan være billigere end de indsatser, der ellers tilbydes målgruppen.

Evalueringen af ACT giver et estimat på, hvad udgiften til et ACT-forløb er per år, og derudover har de deltagende projektkommuner udarbejdet et overslag på, hvad udgifterne til målgruppen ville være, hvis de ikke fik ACT. Der er i evalueringen indikationer på, at ACT indsatsen over for denne målgruppe, kan være billigere end traditionelle indsatser.

Derudover viser evalueringen, at udgifter til indlæggelser i behandlingspsykiatrien ikke er forskellig, når man sammenligner borgere, der har modtaget ACT, og borgere der ikke har. Dog er borgere, der modtager en ACT indsats ikke så tit i kontakt med behandlingspsykiatrien, som de borgere der ikke modtager ACT. Til gengæld er varigheden af opholdet længere for borger der modtager ACT.

Læs mere

Læs mere i evalueringen her.

Kontakt

Anna Elisabeth Stauenberg Heckmann
S: Fuldmægtig

Kort om indsatsen

Målgruppe: Borgere med psykiske vanskeligheder og skadeligt forbrug af rusmidler
Tilgang eller metode:
Specialiseret støttemetode
Erfaringer: Danske
Implementeringsguide:
Hent guide

Forventet virkning: Øget trivsel. Reduceret belastningsgrad ift. misbrug. 
SØM beregning: Nej