Familier kan se ud på mange måder, og det gælder naturligvis også familier, hvor ét eller flere af familiens medlemmer har ADHD.
Har et eller flere medlemmer af familien ADHD, kan man opleve en række udfordringer, som familien skal håndtere i hverdagen, måske ved at indrette sig anderledes, end andre familier. Det kan handle om alt fra håndteringen af huslige opgaver til kommunikationsmønstre og forholdet mellem fx søskende.
Børn og unge med ADHD har ofte et øget behov for struktur. Det kan presse forældrenes evne til at opretholde rutiner, planlægge familiens dagligdag og kommunikere effektivt med deres børn.
Dette kan være et stort pres for familien og være en lang og måske konstant proces, men det kan også være udgangspunkt for udviklingen af stærkt familiesammenhold.
Hvis et eller flere børn i familien har ADHD, stiller det altså andre og ofte større krav til forældre og til søskende, end i familier uden ADHD.
Er der også en forælder med ADHD, vil det ligeledes få betydning for, hvordan hverdagen ser ud, og hvordan man som familie indretter sig i forhold til skole, fritid, arbejde og netværk.
Familiestruktur
I familier med ADHD er der typisk behov for stor rummelighed over for at tænke kreativt og finde alternative løsninger for, hvordan netop deres familie skal gøre tingene og få hverdagen til at hænge sammen.
Familien og netværket spiller en stor rolle i forhold til at sikre den sociale støtte og forståelse, som barnet eller den unge med ADHD vokser op med. Indsatser til børn og unge med ADHD kan derfor også med fordel have fokus på familiens relationer og ressourcer, evt. i form af indsatser, der er målrettet forældre eller søskende.
Det er vigtigt for familier at have adgang til støtte, der kan hjælpe dem med at håndtere ADHD-relaterede udfordringer. Dette kan omfatte familie- eller forældrerettede indsatser, fx i form af forældretræning, men det kan også bestå i psykoedukation, mestringsstøtte eller råd og vejledning omkring ADHD, og hvordan det påvirker hverdagen.