Rusmiddelproblematikker kan bredt defineres som et forbrugsmønster af et eller flere rus- eller lægemidler, som medfører sociale, fysiske eller psykiske problemer for borgeren. Det er med andre ord konsekvenserne af et forbrug af rusmidler og ikke udelukkende rusmidlet eller brugen i sig selv, der afgør, om en borger har et stofmisbrug.
I definitionen af stofmisbrug er der lagt vægt på, at forbrugsmønsteret består af et forbrug af psykoaktive stoffer, der er indtaget med henblik på at opnå rusvirkning. Det betyder, at brugen af lægeordineret substitutionsmedicin indtaget efter forskrifterne ikke betragtes som et stofmisbrug, så længe det ikke medfører problemer for borgeren (Socialstyrelsen, 2020).