Både kommune, region og stat kan forvente et positivt nettoresultat af at investere i R&R2-ADHD, da borgerne i højere grad betaler skat og i mindre grad får udbetalt kontanthjælp og lignende ydelser.
I perioden 2016-2019 afprøvede Social- og Boligstyrelsen sammen med kommunerne Allerød, Lolland og Odense R&R2-ADHD.
Budgetøkonomisk analyse af R&R2
En budgetøkonomisk analyse, der var en del af evalueringen af R&R2, viser, at både kommune, region og stat kan forvente et positivt nettoresultat af at investere i R&R2-ADHD. Set over en seksårig periode vil der for en kommune være et nettoresultat på ca. 380.000 kr. forbundet med R&R2-ADHD-indsatsen. Nettoresultatet afspejler en SØM-beregning baseret på et scenarie, hvor R&R2-ADHD-indsatsen driftes i en treårig periode, og hvor 34 borgere gennemfører indsatsen pr. år. Resultatet påvirkes af, hvor mange deltagere der gennemfører indsatsen, samt af succesraten med hensyn til effekter.
Den gunstige økonomi hænger sammen med to forhold: Borgerne får i mindre grad udbetalt kontanthjælp og lignende ydelser, og de betaler i højere grad skat, da flere af dem kommer i beskæftigelse.
Når man i en kommune beslutter at igangsætte R&R2-ADHD, vil der være udgifter til etablering – bl.a. til certificering af R&R2-ADHD trænere og til administrative omkostninger til planlægning og koordinering.
Sådan er udgiften pr. borger
Evalueringen viser, at når indsatsen er i drift, koster den i gennemsnit 25.000 kr. at drifte pr. borger, der gennemfører indsatsen. Kommunerne i evalueringen har i gennemsnit haft 6,6 borgere i et forløb. Udgiften pr. borger falder, jo flere borgere, der gennemfører indsatsen. Øges antallet fx fra 6,6 til 8 borgere, vil de gennemsnitlige driftsomkostninger lande på 21.000 kr. pr. borger.
Læs mere
Du kan læse mere i evalueringsrapporten fra Rambøll på sbst.dk, hvor du også kan finde en kort udgave af evalueringsrapporten.
Hent evalueringen af ADHD-indsatsen R&R2 på sbst.dk