MOVE – individuel rusmiddelbehandling til unge mellem 15 og 25 år

2023

MOVE er en vidensbaseret samtalemetode til individuel, ambulant rusmiddelbehandling af unge mellem 15 og 25 år.

MOVE er en vidensbaseret metode til behandling af rusmiddelbrug blandt unge i alderen 15-25 år. MOVE bidrager til at fastholde de unge i behandling, og 50% af de unge er stoffrie ni måneder efter indskrivning. Metoden har vist bedre effekt end standard rusmiddelbehandling for unge i denne målgruppe. Metoden øger desuden de unges trivsel og uddannelsesaktiviteter. De unge har også færre opmærksomhedsproblemer og begår mindre kriminalitet.

MOVE er en manualbaseret samtaleform, som består af Den motiverende samtale og kognitiv adfærdsterapi. Desuden er der en række strukturelle elementer i MOVE:

  • afdækningsredskabet UngMap
  • et redskab til trivsel- og effektmonitorering
  • gavekort for fremmøde,
  • sms-påmindelser,
  • statusbreve samt
  • behandlingsplaner, hvor målene formuleres sammen med den unge

Metoden består af et primærforløb med 12 behandlingssamtaler efterfulgt af opfølgende behandling på seks måneder.

MOVE kan implementeres i både små og store kommuner. Metoden kan bruges af alle socialfaglige medarbejdere, der arbejder med at behandle unge med et behandlingskrævende rusmiddelbrug.

Målgruppen for MOVE er unge mellem 15 og 25 år med et behandlingskrævende brug af rusmidler. Et problematisk forbrug af rusmidler, er ofte et symptom på, at den unge oplever andre vanskeligheder og problemer.

Målgruppen for MOVE er unge mellem 15 og 25 år, som er indskrevet i individuel ambulant rusmiddelbehandling.

Center for Rusmiddelforskning anslår, at der er 25.000-30.000 unge i hele landet mellem 15 og 25 år, der har et behandlingskrævende rusmiddelbrug. De unge bruger primært hash, men også brugen af kokain og andre centralstimulerende rusmidler er steget signifikant de seneste år (Petersen et al 2020).

Unges rusmiddelbrug er ofte et symptom på andre problemer

Et problematisk forbrug af rusmidler er sjældent en isoleret problematik. Det er oftest et symptom på, at den unge oplever andre vanskeligheder og problemer. De unges situation er typisk kendetegnet ved:

  • belastet opvækst præget af brud, svigt, stress, overgreb mv.
  • opvækst i hjem med højt forbrug af rusmidler.
  • mistrivsel og psykiske problematikker.
  • problemer i skolen, fagligt og/eller socialt.
  • venner/netværk med højt forbrug af rusmidler (Pedersen, M.U. et al. (2012, 2017).

Kilder

Pedersen, M. U. & Frederiksen, K. (2012). Unge der misbruger rusmidler: Hvor mange, behov, behandling, stofforbrug efter behandling. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Pedersen, M. U. et al. (2017). Behandling af unge der misbruger stoffer: En undersøgelse af 4 behandlingsmetoders effekt. . Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

MOVE er en vidensbaseret metode til rusmiddelbehandling til unge, som kombinerer samtaleterapi med belønning. Derudover indeholder MOVE en række strukturelle elementer.

MOVE er et struktureret samtaleforløb, som består af en afdækningssamtale, 12 ugentlige behandlingssamtaler og opfølgende behandling over seks måneder. Arbejdet med den unges mål og målopnåelse er et fast tema i alle samtaler.

Samtaleteknikkerne er Kognitiv adfærdsterapi og Den motiverende samtale.

Strukturelle elementer i MOVE

Foruden samtaleteknikkerne og arbejdet med mål består MOVE af en række strukturelle elementer:

  • UngMap bruges som redskab til afdækning af unge, som begynder i behandling.
  • På baggrund af UngMap formulerer den unge og behandleren en behandlingsplan med fælles accepterede mål for behandlingsforløbet.
  • Trivsels- og effektmonitorering (TEM) består af spørgsmål, som behandleren stiller den unge ved hver samtale. TEM bliver brugt både som samtaleredskab og til at dokumentere effekten af behandlingen.
  • Den unge får et gavekort på 200 kr. ved hver anden samtale. Behandleren og den unge taler om gavekortets betydning for at styrke den unges motivation og fastholdelse i behandlingen.
  • Efter hver fjerde samtale får den unge en skriftlig status på, hvordan behandlingen går.
  • Behandleren sender sms’er med en påmindelse om næste samtale.

Læs mere:

Læs mere om MOVE i manualen på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Kommunale behandlingstilbud, der har implementeret MOVE, oplever et kompetenceløft og en styrket kvalitet i ungebehandlingen.

Center for Rusmiddelforskning har undersøgt implementeringen af MOVE, da metoden blev afprøvet i 9 kommuner perioden 2014-2018. Evalueringen viste gode resultater, og Social- og Boligstyrelsen har derfor givet gratis uddannelse og implementeringsstøtte til 18 kommuner i perioden 2019-2023.

De kommunale behandlingstilbud, som har implementeret MOVE, oplever blandt andet:

  • et kompetenceløft og en øget kvalitet i behandlingen
  • styrket fælles faglighed og et fælles fagligt sprog
  • en mere ensartet praksis i behandlergruppen
  • at det er nemmere for medarbejdere at dække ind for hinanden ved fravær og sygdom og at onboarde nye kollegaer
  • at det er nemmere at formidle behandlingstilbuddet til de unge og til samarbejdsparter (Frederiksen, K.S. et. al. 2018)

Erfaringerne viser desuden, at MOVE kan implementeres i både store og små kommuner, og at metoden kan anvendes af behandlere med varierende uddannelsesbaggrund og erfaringsniveau.

Anbefalinger til kommuner, der vil implementere MOVE

Center for Rusmiddelforskning anbefaler i evalueringen, at kommuner, der vil implementere MOVE, sikrer:

  • bred politisk og organisatorisk opbakning
  • en stabil organisation, hvor der ikke er for store sideløbende forandringer
  • undervisning og metodesupervision til behandlere
  • en understøttende mødestruktur med ugentlige møder, hvor behandlere og ledelse sætter fokus på metodens struktur, udfordringer og gode oplevelser

Kilder

Frederiksen, K. S. et al. (2018). MOVE: Implementering af Metodeprogrammet. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

MOVE har vist dokumenteret god effekt i den individuelle ambulante rusmiddelbehandling til unge. Flere unge fastholdes i behandling, så længe de har et behandlingsbehov, og flere bliver stoffri og fastholder behandlingsresultaterne på sigt.

Center for rusmiddelforskning har undersøgt og evalueret effekten af MOVE i et stort forskningsprojekt.

Evalueringen viser, at MOVE er en effektiv metode til at fastholde de unge i behandlingen, så længe de har behov for det, hjælpe de unge til at blive stoffri, og hjælpe de unge til at fastholde deres behandlingsresultater på sigt:

  • 50 procent af de unge er stoffrie 9 måneder efter indskrivning i behandling.
  • De unge bliver i MOVE-behandling i længere tid og får flere behandlingssamtaler end unge i andre former for behandling.
  • De unge gennemfører primærbehandling i højere grad end i andre former for behandling.
  • Der er færre afbud og udeblivelser (Pedersen, M.U. et. al. 2017, 2018).

Metoden øger desuden de unges trivsel og uddannelsesaktiviteter. De unge har også færre opmærksomhedsproblemer og begår mindre kriminalitet.

De gode effekter fastholdes på længere sigt

De gode effekter af MOVE fastholdes på længere sigt. Det viser en opfølgende effektevaluering, som undersøger effekterne 21 måneder efter de unges indskrivning i behandling. Evalueringen viser bl.a. at:

  • 47 procent af de unge, der er interviewet 21 måneder efter indskrivning, er stoffrie
  • Der er færre genindskrivninger blandt unge, der har været i MOVE behandling end det almindeligvis ses i den sociale stofmisbrugsbehandling (Pedersen, M.U. et. al. 2018) .

Kilder

Pedersen, M. U. et al. (2017). Behandling af unge der misbruger stoffer: En undersøgelse af 4 behandlingsmetoders effekt. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Pedersen, M. U. & Pedersen, M. M. (2018). MOVE: 21 måneder efter indskrivning. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

Økonomiske evalueringer viser, at MOVE giver et budgetøkonomisk overskud for den offentlige sektor som helhed.

Det kan godt kan betale sig for kommuner at anvende MOVE i deres behandlingstilbud til unge med rusmiddelproblematikker. Det viser både en økonomisk evaluering, som VIVE har lavet og en supplerende økonomisk analyse, som Socialstyrelsen har lavet.

Positive økonomiske konsekvenser

MOVE har en samlet positiv økonomisk konsekvens. De positive økonomiske konsekvenser optræder inden for sundhedsydelser, politi, retsvæsen og kriminalforsorg samt indkomstoverførelser. De økonomiske evalueringer og analyser viser bl.a., at:

  • MOVE er en social investering, som koster mere i starten, fordi de unge kommer til behandlingen og får flere behandlingssamtaler.
  • Over en treårig periode er MOVE billigere end den sædvanlige rusmiddelbehandling, fordi MOVE-deltagerne blandt andet i mindre grad bliver indlagt og i mindre grad modtager offentlige ydelser.
  • MOVE giver efter det tredje år en nettogevinst og er omkostningseffektiv for den offentlige sektor sammenlignet med almindelig rusmiddelbehandling.
  • De største besparelser er hos regionerne, men også kommunerne får en nettogevinst (Jakobsen, R.H. et al. 2019, Socialstyrelsen 2018).

Kilder

Jacobsen, R. H. et al. (2019). Økonomisk evaluering af MOVE.. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. 

Socialstyrelsen (2018). Økonomisk evaluering af MI/KAT-GO. Odense: Socialstyrelsen. 

Kontakt

Stine Marie Kjær
S: Specialkonsulent

Kort om indsatsen

Målgruppe: Unge mellem 15 og 25 år med behandlingskrævende brug af rusmidler
Tilgang eller metode:
Samtalemetode
Erfaringer: Danske
Implementeringsguide:
Hent guide
Forventet virkning: Bedre fastholdelse i behandling. Øget trivsel. Mindre misbrug.
SØM beregning:
Hent guide

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at læse mere om implementering af MOVE?

Så kan du læse drivkraft- og barriereanalysen her.