Det gode beredskab er at have klare retningslinjer, for hvordan du og din arbejdsplads skal forholde jer og håndtere mistanke eller viden om overgreb.
Beredskabet skal være levende og en integreret del af arbejdet med mennesker med handicap. Det gode beredskab har fokus på den enkelte samt dennes behov for støtte og behandling. Det har fokus på efter- og videreuddannelse af personale og er med til at sikre den nødvendige hjælp og supervision til de medarbejdere, der varetager opgaven i det daglige.
Et levende og aktivt beredskab består af:
- Faglig viden om temaet, der løbende ajourføres.
- Implementeret viden og procedurer på arbejdspladsen.
- Procedurer, der understøtter det tværfaglige samarbejde, der måtte være med andre faggrupper, og eventuelt kommunens/regionens handicappolitik og andre relevante politikker.
- Mulighed for supervision, faglig sparring samt efter- og videreuddannelse.
- Åbenhed og løbende dialog om temaet på arbejdspladsen.
Væsentlige spørgsmål, du kan stille dig selv:
Det gode beredskab vejleder i, hvordan du som fagperson skal handle. Handlemulighederne afhænger af, hvilken fagperson du er, samt af karakteren og graden af den viden, du har.
- Hvad ved jeg (fx om en mistankesituation, tegn og signaler på overgreb)?
- Hvor har jeg min viden fra (hvem har jeg hørt fortælle)?
- Hvem retter den eventuelle mistanke sig imod (anden elev/bruger/beboer, kæreste, forældre, søskende, kollega)?
Hvis en mistanke retter sig mod en konkret krænker, har det afgørende betydning for, hvordan man skal handle. En mistanke kan fx rette sig mod forældre, søskende, mod andre voksne uden for familien, mod en medarbejder/kollega, mod en anden person med handicap, fx på bostedet eller specialskolen. Det kan også være et barn/ung under 15 år, der er involveret.
Uanset hvem mistanken/den konkrete viden retter sig mod, er alle fagpersoner forpligtet til at handle, så overgrebene stoppes, og den udsatte får den nødvendige støtte og behandling. Hvis det omhandler et barn under 18 år, og mistanken retter sig mod en eller begge forældre, må forældrene ikke orienteres om den underretning, der skal sendes til kommunen.
Et opdateret vidensberedskab er den bedste sikring af, at man som fagperson kan holde fokus på personen, der er udsat, og skabe overblik og ro til at handle velovervejet. Tjeklisterne her på siden kan benyttes, hvis I ikke har et beredskab, eller bruges som supplement til et beredskab.
Redskaberne er vejledende og ikke udtømmende. Tjeklisterne tager udgangspunkt i børneområdet, men kan tilpasses voksenområdet med få ændringer.