Voksne kvinder med autisme

Uanset om diagnosen er stillet tidligt eller sent, beskriver mange voksne kvinder med autisme, at de livet igennem har båret på en følelse af at være forkert. De har forsøgt at passe ind, men kan ofte komme til at sige eller gøre noget, der bliver opfattet forkert. Derfor kan de have lavt selvværd og får måske først hjælp, når vanskelighederne er blevet omfattende.

Kvinderne kan føle, at de kommer til kort i forhold til det sociale. En stor del beskriver, at presset på dem føles dobbelt, idet der er højere forventninger til kvinder om at kunne magte og mestre det sociale i højere grad end mænd.

Ofte er kvinderne også gode til at analysere og gennemskue de sociale mønstre, men kommer til kort, når de skal handle på det.

Undersøgelser viser, at voksne kvinder med autisme ofte får stress, depression og angst. Det er ofte de vanskeligheder, der er tydelige for omgivelserne. Andre diagnoser, som kvinder med uopdaget autisme kan have fået, er borderline, skizofreni og personlighedsforstyrrelser.

Især i voksenalderen slår de traditionelle og sociale forventninger igennem for kvinder med autisme. Der er en generel forventning til de fleste kvinder om at have ”styr på tingene”.

Kvinder med autisme vil ofte have styr på nogle områder af deres liv og ikke på andre. Der kan være store udsving i, hvad de kan magte, også fra dag til dag og uge til uge.

At blive mor er en helt særlig udfordring for kvinder med autisme. Forventningen til instinktivt at kunne favne moderskabet kan være en hindring for at bede om hjælp og støtte i en situation, der kan være svær for alle.

Andre er mødre til børn, der har fået en autismediagnose, og som kan genkende sig selv i beskrivelsen af barnet. De mødre vil have en styrke i at vide, hvordan deres barn tænker og oplever verden. Men de vil også være udfordrede af selv at have levet et liv, hvor vanskelighederne måske ikke er blevet mødt med den rette indsats.