Anbefalinger til god kvalitet på botilbud
Anbefalingerne kan bruges af medarbejdere og ledere på socialpsykiatriske botilbud som inspiration til det daglige samarbejde med borgerne og som inspiration til udviklingen af botilbuddets praksis. Anbefalingerne kan også anvendes i arbejdet med at udvikle botilbudsområdets strategier, visioner og mål.
Anbefalingerne for god kvalitet på botilbud er:
- Se borgeren som ekspert i eget liv og tag udgangspunkt i borgerens egne perspektiver
- Arbejd med mål og opfølgning med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov
- Samarbejd med borgeren om at skabe et trygt og hjemligt miljø på botilbuddet
- Respektér borgerens private hjem, og skab fleksible fællesområder
- Støt borgere i at deltage i fællesskaber og aktiviteter, som giver borgeren større trivsel
- Hav fokus på borgerens sundhed
- Koordinér og skab sammenhæng i borgerens indsats sammen med borgeren
Hent ”Anbefalinger til god kvalitet på botilbud” (pdf)
Vidensgrundlag for de syv anbefalinger
Anbefalingerne bygger blandt andet på:
Kortlægning af god kvalitet i praksis på botilbud
Kortlægningen giver et billede af kvalitet på botilbud ud fra fem forskellige perspektiver: Borger, praksis, ledelse, fagekspertise og litteratur. Kortlægningen består også af uddybede og detaljerede eksempler på, hvordan du kan arbejde recovery-orienteret rehabiliterende, og hvad der kræves for at implementere denne tilgang.
Find kortlægning af god kvalitet på botilbud
Litteraturstudie om god kvalitet på botilbud
Kortlægningen udgør sammen med litteraturstudiet Kvalitet på botilbud. Et litteraturstudie om kvalitet på botilbud for mennesker med psykiske vanskeligheder en væsentlig del af vidensgrundlaget for anbefalingerne til god kvalitet på botilbud.
Find litteraturstudiet om god kvalitet på botilbud